Kære pige på 13 år
Tusinde tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at det må være svært hjemme hos dig.
Det allerførste jeg sidder og tænker på når jeg læser dit brev er, at du er en meget betænksom pige, der ønsker at din mor har det godt. Du har gjort det helt rigtige, ved at skrive ind til BørneTelefonen. Jeg vil hjælpe dig så godt jeg kan.
Du spørger om du elsker din mor og jeg kan godt forstå, at du stiller det spørgsmål.
Jeg tænker, at når dem man holder af har det svært, så er det ikke nemt at holde til at kigge på. Derfor får man lyst til, at hjælpe og gøre noget for, at de får det bedre. Jeg hører også, at det er grunden til, at du har skrevet ind til BørneTelefonen – fordi du ønsker, at hjælpe din mor. Er det mon rigtig forstået?
Tit kan man blive helt vred på dem, som står en nærmest. Men det kan også være ud af kærlighed, at man kan blive sur, fordi man gerne vil hjælpe og have dem man elsker har det godt. Jeg håber det giver mening?
Det kan være enormt hårdt at være omkring voksne, især sine forældre, der ikke passer på sig selv. Jeg kan høre, at du prøver at hjælpe din mor, fordi hun ikke selv kan. Men jeg vil fortælle dig, at det ikke er dit ansvar og det er meget vigtigt, at din mor får hjælp. Det er dine forældres ansvar, at tage sig af dig og ikke omvendt. Men det er godt, at du beder om hjælp til at få hjælp til din mor.
Du skriver at din far ved, men ikke gør noget ved det. Men din far har pligt til at hjælpe dig, så du ikke hos din mor og papfar, som tager stoffer. Det er ikke godt for dig, og derfor skal din far altså hjælpe dig.
Hvis han ikke gør det, så kan du få en snak med en god lærer eller anden voksen, som kan hjælpe dig med at få hjælp fx fra kommunen. Så din mor kan få hjælp til at stoppe med at tage stoffer. Det kan hun få gratis i sin kommune. Det kan også være, at du ikke skal være hos din mor, når hun tager stoffer.
Du har ret til at være i et hjem, hvor du føler dig tryg og har det godt. Derfor er det vigtigt at de voksne hjælper dig.
Du kan også selv ringe til din kommune og fortælle, hvad der foregår hjemme hos dig. Du kan være anonym, men hvis du ønsker, at kommunen skal hjælpe dig, skal du på et tidspunkt fortælle dem, hvem du er. På din kommunes hjemmeside kan du finde et nummer, du kan ringe til.
Du kan for eksempel sige:” Hej, jeg er et barn, som har det svært derhjemme. Jeg vil gerne tale med en, som arbejder med børn”. Har du brug for hjælp til at finde det rigtige telefonnummer, kan du ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116111. Så hjælper vi dig.
Vi kan også hjælpe dig med at tage en stille og rolig snak om, hvordan du har det og finde den bedste løsning derfra. Det er vigtigt, at du føler dig tryg med, hvad du ønsker der skal ske. Du kan også få en voksen med fra BørneTelefonen, hvis du vil snakke med din kommune om det, der sker hjemme hos din mor. Det kalder vi for en bisidder. Du kan læse mere om at få en bisidder med fra BørneTelefonen her: Gratis bisidder fra BørneTelefonen
Vi vil meget gerne lytte og hjælpe dig.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
