Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

At være social?

Jeg skiftede skole for nogle måneder siden,

fordi jeg ikke følte jeg var en del af fællesskabet.

Jeg undgik at være social,

og var kun sammen med andre i store grupper.

Jeg havde ingen tætte venner,

og snakkede aldrig alene med en person.

Nu har jeg skiftet, og er blevet lidt venner med en pige fra min klasse.

Men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal snakke med hende om.

Føler bare jeg griner af hendes jokes,

og kommer med kommentarer,

men ikke er en særlig fed person at være sammen med.

Jeg tager aldrig intiativ til noget.

Men det er ikke fordi jeg ikke har lyst til at være sammen med hende,

jeg føler bare det er en dårlig vane fra min gamle skole.

Jeg tør ikke rigtig være mig selv, eller sige noget særligt,

for jeg er bange for at hun vil synes jeg er mærkelig,

eller ikke gider være sammen med mig.

Jeg synes heller ikke jeg har noget spændende og sige,

for der er ikke noget sjovt at tale om.

Men når jeg ikke siger noget bliver der bare en akavet stemning,

og det er ikke rigtig hyggeligt.

Det her er også et generelt problem jeg har

når jeg skal holde en samtale kørende med folk.

Nogen gode råd?

forvirret?, 12 år
Svar fra andre

Børn

Hej!
Plejede at have samme problem, men det bliver kun bedre med alderen. Tror alle tænker til age på da de var 12 år og tænker at de var fucking kiksede og akavede. En ting du kan gøre er at ligge mærke til hvem du ser som et “forbillede” i forhold til at være sociale, og så ligge mærke til hvordan de får en samtale i gang og se om du selv kan finde på noget. Men bare vær dig selv. Jeg siger næsten alt jeg tænker til alle mulige, og har aldrig fået kritik fra det, selv de dummeste ting. Men det skal lige siges at jeg selv er meget social nu og har rigtig gode venner som er akavede og de er de sødeste personer nogensinde, så om du siger noget eller ej er jeg sikker på hun kan lide dig for den du er.

  • Hey, Pige, 14 år

Hej!
Jeg kender godt til følelsen, og jeg har haft en periode, hvor jeg tænkte alt for meget over, hvad jeg sagde, og om jeg nu var mærkelig når jeg sagde det.
Hvis hun også prøver at snakke med dig, og at hun gerne vil være din veninde, synes jeg, at du skal prøve at tænke mindre over, hvad du skal snakke om. Prøv f.eks. bare at nævne noget basic – skole, lektier, en fælles interesse, sådan noget, som i begge kan byde ind til, da i begge ligesom har oplevelser med det, og meninger om det.
Mit råd er, at huske på, at du har fået en helt ny start – udnyt det, og vær sådan som du gerne vil være. Hvis du ikke har det behageligt med at være total åben lige fra start, kan du åbne op, lige så stille, så det passer med hvor tryk du er. Men jeg synes du skal prøve at tænke lidt mindre over, hvad der skal siges, og hvornår, bare nævn et eller andet om en lærer på skolen, eller nogle lektier i har for, eller andet☺

  • Anonym, Pige, 14 år

Hej
Jeg har selv stået det samme sted som dig, da jeg flyttede skole. Jeg blev først en del af min klasse da jeg ændrede hvordan jeg så på mig selv. Jeg så mig selv som en akavet nørd som ingen gad og være sammen med, og det gjorde jeg havde svært ved at få venner. Men da jeg prøvede at ændre hvordan jeg så på mig selv, ændrede det mig faktisk. Jeg fik selvtillid, og så mig selv som en sød og klog pige med talent. Først der begyndte jeg at få rigtige venner. Men det var stadig en kamp at få selvtillid, og der er stadig dage hvor jeg føler mig som en akavet klodset taber, men det er vigtigt at tage det skridt for skridt. Vis din personlighed, og hvem du er, både de sårbare og stærke sider. Og selv hvis du fortæller en joke ingen synes er sjovt eller hvis der lidt akavet stilhed, så lægger de andre ikke lige så meget mærke til det som du gør. Hvis du kun fokuserer på dine fejl, så ser du kun fejl. Fokusér på det det du er god til, og så skal du nok få nogle nye fantastiske venner!

  • Pige med samme problem, Pige, 14 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat