Kære dig på 12 år
Hvor er det et dejligt brev, du har skrevet! Jeg bliver helt varm af at læse, hvor meget omsorg, du har for din ven. Der er så meget varme og kærlighed i dit brev. Jeg er sikker på, at din ven er meget heldig, fordi de har dig!
Jeg vil starte med at sige tak for dit brev. Hvor er det dejligt, at du skriver til BørneTelefonen, når noget føles svært.
Når du i dit brev flere gange skriver “de”, tolker jeg det som, at din ven har en nonbinær kønsidentitet. Det håber jeg er rigtig forstået.
Du skriver, at din ven er meget ked af det, ikke har det godt i klassen og ikke bliver respekteret af de andre. De folk, som din ven var venner med i klassen, er stoppet på skolen. Derfor føler din ven ikke længere, at de passer ind. De bliver holdt udenfor og vil også gerne skifte skole. Men deres forældre vil ikke lade dem gøre det.
Jeg vil prøve at hjælpe dig med at finde ud af, hvad du kan gøre. Men samtidig vil jeg også skynde mig at sige, at det ikke er dit ansvar, at din ven har det godt.
I dit brev skriver du, at din ven har snakket med sine forældre om det og at en lærer på skolen også ved det. Men ingen har gjort noget for at hjælpe.
Faktisk er det de voksnes ansvar at sørge for, at børnene har det godt. Ens forældre skal drage omsorg for én og behandle én med respekt. Det betyder bl.a. at forældrene skal lytte, når man fortæller, at man ikke har det godt.
Men de voksne kan også træffe beslutninger på deres børns vegne, hvis de tror, at det er bedst for børnene. Det betyder, at de godt kan bestemme nogle ting, som børnene ikke er enige i, så længe de stadig passer godt på børnene. Men børnene har altid ret til at sige deres mening og fortælle forældrene, hvordan de har det med deres beslutninger.
Jeg kan dog høre, at din vens forældre ikke rigtig lytter til dem. Derfor er det en super god idé at snakke med en lærer, som din ven allerede har gjort. Desværre har læreren heller ikke hjulpet endnu.
Jeg tænker på, om din ven måske kunne snakke med læreren igen og fortælle helt ærligt og åbent, hvordan de har det. Så kan læreren måske bedre forstå, at din ven har brug for hjælp nu.
Hvis du har lyst, kan du hjælpe din ven med at snakke med læreren.
Det kan også være, at det er bedre for din ven at snakke med en anden voksen, hvis der er en voksen, som din ven føler sig tryg ved. Det er ikke så vigtigt hvem det er – bare det er én, som din ven har lyst til at snakke med.
Så kan den voksne hjælpe med at finde ud af, hvad der skal ske fremadrettet. Måske kan den voksne også hjælpe med at snakke med læreren eller din vens forældre, for at få dem til at forstå, hvordan din ven har det. Hvordan lyder det mon?
Du kommer med nogle virkelig gode tanker i dit brev, som jeg tænker er super brugbare for din ven. Du skriver at din ven måske kan fortælle dem, der holder dem udenfor – heriblandt den nye pige – hvordan de har det og føler omkring det. Jeg tænker, at det kan være en rigtig god idé.
Nogle gange kan det være rigtig vigtigt at sætte ord på sine følelser og oplevelser, så andre også bedre kan forstå, hvad der sker indeni én. Måske ved de andre slet ikke, at din ven føler sig holdt udenfor? Det er nemmere for dem at reagere på det og gøre det bedre, hvis de ved, hvordan de har det.
Nogle gange kan det dog være svært at skulle sige sådan noget til andre. Det kan være, at din ven gerne vil have hjælp – enten af dig, hvis du har lyst, eller måske af din vens lærer.
Det er også en mulighed, at læreren snakker med hele klassen om, hvordan man er en god ven og hvordan det kan føles at blive holdt udenfor. Så behøver det ikke handle direkte om din ven, men så kan klassen i fællesskab få snakket om, hvordan man gerne vil behandle hinanden. Det kan måske gøre, at de andre tænker mere over, hvordan de er overfor din ven. Sådan en snak kan man bede læreren om at tage med klassen.
Du spørger, hvilke spørgsmål, du kan stille din ven. Du er allerede selv inde på det på en virkelig fin måde. Det kan være noget som:
- Har du mod på at fortælle de andre, hvordan du har det?
- Skal jeg hjælpe dig med at bede om hjælp, f.eks. fra læreren, så du kan få det bedre?
Det lyder som om, at du har rigtig mange tanker omkring din vens problemer. Jeg tænker allerede, at du er meget opmærksom på at få andre med i legen og ikke holde nogen udenfor. Mere kan du ikke gøre. Jeg er sikker på, at du allerede gør det virkelig godt!
Til sidst vil jeg sige, at de ting, jeg har skrevet om, som involverer dig, kun er ting, du kan gøre eller sige, hvis du har overskud og lyst. Ingen forventer af dig, at det er dig, der skal sørge for, at din ven får det bedre. Det er de voksnes ansvar. Men måske kan du hjælpe din ven til at tage kontakt til en voksen, som de kan få hjælp af.
Jeg tænker, at du skal huske at passe godt på dig selv, hvis du vælger at hjælpe din ven mere end du allerede gør. Det kan være, at du også skal snakke med en voksen om det, der sker med din ven og om alle dine tanker omkring det. Det kunne f.eks. være med dine forældre – eller en anden voksen, du er tryg ved.
Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig med dine spørgsmål. Jeg er sikker på, at det har en kæmpe betydning for din ven, at de har dig. Jeg tror, at du gør en større forskel i deres liv end du ved.
Jeg ønsker dig alt det bedste!
Du er velkommen til skrive igen eller ringe til. Vi sidder klar til en snak på telf.116111
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
