hvorfor skændes vi hele tiden?
mig og min ven har været venner siden vi var helt små, men efter midten sf sjette klasse har det hele gået lidt nedad.
Altså vi har det stadigt sjovt nogengange og har delt nogen af vores største hemmeligheder
Men nu her skændes vi næsten hele tiden og hun er meget… altså sådan ret sårbar og har meget travlt med at have det dårligt og lade alle andre vide noget om det.
Jeg hjælper hende selfølgelig med hendes problemer så godt jeg kan men det er ved at være for meget
Jeg har ingen energi når jeg tager hjem fra hende og det går altså ud over andre.
og jeg kan heller ikke have andre venner end hende fordi at så syntes hun at jeg forlader hende
Og hver eneste gang vi har skændtes en lille smule fortæller hun om hvor dårligt hun har det pågrund af mig.
en gang hvor vi havde et lile skænderi fordi jeg havde snakket med nogle andre i skolen og ikke havde snakket nok med hende fortalte hun om at hun cuttede pågrund af det og det var MEGET overskridende for mig.
Efter det begyndte alt at handle om selvskade og om hvor forfærdeligt huk havde det. Hvis jeg kradser mig selv forventer hun automatisk at jeg selvskader. Jeg forstår hodt at det nok bare er for at være sød, men det er snart for meget. Jeg vil have et liv det ikke handler om selvskade.
Der skete så noget for lidt tid siden for jeg så for første gang faktisk cuttede, jeg gemte det og arrene er ved at gå væk. Jeg fortalte hende det ikke fordi hun ville lave en stor ting ud af det og det gad jeg virkeligt ikke.
mit liv bliver langsomt revet itu pågrund sf hende og det er altså irriterende, men jeg ved ikke hvordan jeg skal stoppe det