Brev

Veninder med skænderier..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen. Hvor kan jeg bare godt forstå, at du føler dig i klemme, når dine veninder bliver uvenner og skændes. Det er aldrig nemt at stå i midten, når man holder af begge parter.

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at det er rigtig vigtigt, at du får snakket med veninderne om, hvilken position de stiller dig i, når de skændes, bliver uvenner og derefter forventer at du holder med enten den ene eller den anden. De er nødt til at forstå, at det ikke er rart for dig at havne i en klemme mellem dem…

Jeg ved godt, at det kan være svært at tage sådan en snak med veninderne, men måske kan det hjælpe, hvis du kan sige tingene på en sød måde… Måske kunne du starte med at sige, at du har brug for at sige det, fordi du virkelig holder af dem begge to og rigtig gerne vil have, at I har det godt sammen alle tre..?

Måske kan du øve dig i, hvad du kunne sige, og så prøve at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder rådgivere klar til at hjælpe dig alle hverdage fra kl. 11-23 og lørdage fra kl. 13-17. Så kan du sammen med rådgiveren prøve nogle forskellige måder af, inden du går videre med det.

De bedste ønsker fra BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat