Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ham

Hej

jeg kan lig en dreng men tør ikke spørge ham ansigt til ansigt men han har ikke en telefon fordi jeg er bange for at ødelægge vores venskab

Hvad gør jeg,

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej med dig

Mange tak for dit brev! Først og fremmest vil jeg sige: det er da helt vildt dejligt at der er en sød dreng du godt kan lide!

Men det lyder selvfølgelig også lidt træls, at det er svært at få det sagt til ham.

Jeg tror, at der er rigtig mange der har prøvet det før – det med at kunne lide nogen, men at være bange for at ødelægge venskabet. Vi hører det i hvert fald tit her på BørneTelefonen.

Jeg kan godt forstå, at det holder dig lidt tilbage, for det er selvfølgelig ikke en rar tanke, at du kan miste ham.

Nogle gange kan det godt blive lidt rodet, når en ven er forelsket i en anden ven.

Den anden bliver måske lidt forvirret og ved ikke helt hvad han skal gøre. For hvis følelserne ikke er gengældt, er man som ven måske også bange for at gøre den anden ked af det. Og den, der er forelsket kan måske også blive være både skuffet og ked af, at følelserne ikke var gengældt.

Men det behøver ikke blive svært.

Hvis han ikke har lyst til at være mere end venner, så er der jo ingen der siger, at et venskab behøver at blive ødelagt af den grund.

Måske skal du tage chancen

Følelserne har det med at slippe ud alligevel, fordi de er svære at holde inde, når først de er der. Lidt som en prut, der til sidst slipper ud.

Heldigvis er følelserne også nogle gange gengældt og så venter der et nyt kapitel. En kapitel, hvor man måske bliver kærester.

Hvis du rigtig godt kan lide ham, så kan det være at du skal tage chancen og vise ham, at du kan lide ham som mere end bare venner.

Måske han også kan lide dig, hvilket kunne være super dejligt for dig!

Jeg kan godt forstå, at det er lidt svært, når han ikke har en telefon.

Men når du er modig nok til at skrive ind til os her på brevkassen, så tror jeg faktisk også, at du har det mod, der skal til for at sige det til ham ansigt-til-ansigt.

Måske det er nemmere hvis du har tænkt lidt over/øvet hvad du gerne vil sige først. Det kan også være, at han har en Facebook-profil, som du kan skrive til, eller du kan skrive ham et gammeldags brev på papir.

På BørneTelefonen.dk kan du faktisk også finde denne scoreguide. Måske der her kan være nogle andre bud på, hvordan du kan gøre.

Det kan også være at du skal give dig selv lidt tid – måske nogle uger – til at gå at tænke over det. Så kan du måske mærke helt nede i maven, hvad der er det rigtige for dig at gøre.

Er der en af mine løsninger, der lyder som den bedste for dig?

Jeg håber at du kan bruge mit svar, ellers må du selvfølgelig altid skrive til brevkassen igen, og så skal vi nok hjælpe dig mere.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat