Kære pige Mange tak for dit brev! Det lyder ikke som om, at du har det så godt i din klasse lige nu, så jeg kan godt forstå de tanker, du går rundt med. Jeg håber, at jeg kan give dig nogle råd, du kan bruge, til at få en bedre hverdag. Du skriver om, at dine forældre ikke vil have, at du skal skifte skole igen, selvom det er det, du gerne vil. Jeg kan godt forstå, at det er det, du får lyst til, når du går rundt og har det dårligt i den klasse, du er i nu. Forståeligt du får lyst til at skifte skole til din venindes skole, fordi I har det godt sammen – og fordi du også har det godt med hendes klassekammerater. Men jeg tænker også på, at det at skifte skole må være en stor omvæltning for en, og det må være noget, man skal bruge lidt tid på at vænne sig til: Man skal f.eks. lære mange nye klassekammerater og lærere at kende. Det må tage lidt tid, og det kan måske også være lidt hårdt? Derfor spekulerer jeg på: Før du taler videre med dine forældre om at skifte skole igen, kunne du mon så have mod på at give den klasse, du går i nu, en chance til? Måske kunne du tale med dine forældre om, at du gerne vil have hjælp til at få det bedre i din klasse, og så kan I måske give det lidt tid og se, om det hjælper, før I taler videre om et skoleskifte? Jeg kan godt forstå, hvis du synes, det lyder hårdt, fordi du har haft det svært i din klasse længe nu, men hvis du taler med dine forældre igen, kan I måske være sammen om at prøve at få din hverdag i din klasse til at blive god? Det lyder rigtig dejligt, at du har en god veninde udenfor skolen, og at du faktisk også har det rigtig godt med hendes klassekammerater. Hvis du har mod på at give din nuværende klasse en chance til, er det måske bare ret fedt at have nogle venner, som ikke kommer fra ens egen skole. Du fortæller, at du har følt dig dårligt tilpas i din klasse i halvandet år. Det er længe at gå og have det svært i skolen, så jeg kan godt forstå, at du er ved at være godt træt af det. Det lyder ubehageligt, at du går rundt med en følelse af, at der er en ”klassens dronning”, at hun ikke kan lide dig – og at det derfor føles som om, at de andre heller ikke rigtig kan lide dig. Jeg synes, det er godt og stærkt af dig, at du allerede har talt med dine forældre om, at du har det sådan! Det er vigtigt, at man ikke går rundt med sådanne følelser og tanker alene. Det er også vigtigt, at fortælle om det, hvis man ikke føler, at man har det godt i skolen, for man har ret til at have en god skoledag. Det betyder, at ens lærere har pligt til at hjælpe, hvis man ikke synes, man har det godt i klassen. Det er lidt forskelligt, hvordan en lærer kan hjælpe. Det kommer nemlig lidt an på, hvordan situationen i din klasse helt præcist er. Nogle gange vil en lærer kunne hjælpe ved at tage en snak med de klassekammerater, man har det lidt skidt med, og finde ud af, hvordan I alle sammen kan gå i klassen uden at nogen skal føle sig udenfor. Andre gange vil læreren måske undervise hele klassen i, hvordan man bliver bedre til at holde sammen i klassen, og i andre tilfælde vil læreren f.eks. kunne hjælpe ved at arrangere noget gruppearbejde, hvor man kommer i gruppe med nogen, man måske også kunne blive rigtig gode venner med. Det er lidt forskelligt, hvad læreren kan gøre, og måske har din lærer mange flere forslag til, hvad I kan gøre. Kunne du forestille dig, at du kunne have mod på at tale med en af dine lærere om, hvordan du har det i klassen lige nu? Det kunne f.eks. være, at du kunne få dine forældre til at hjælpe med at tale med en lærer? Sommetider kan det være rart at have nogen med, der kan støtte en, når man skal fortælle noget, der er svært. Du har allerede prøvet at tale med dine forældre om, hvordan du har det, så hvis du tænker, at det måske vil hjælpe dig, kan du vise dine forældre dit brev til mig sammen med mit svar. På den måde kan dine forældre hurtigt sætte sig ind i, hvordan du går og har det i klassen. Jeg tænker også på, om du mon har en eller et par gode klassekammerater i den klasse, du går i nu? Hvis du har det, har du mon så talt med dem om, hvordan du har det? Du skriver, du har en fornemmelse af pigerne i din nuværende klasse pga. "klassens dronning" ikke så godt kan lide dig, men, som du skriver er det en fornemmelse og ikke noget du præcis ved. Vi har det med at forestille os en masse og det er langtfra altid, det vi går og tror er virkelighed. Måske kunne det være meget rart for dig at tale med en af dem om det? Måske har de det på samme måde? Det kan også være, at de bare godt kan forstå, hvad du mener, og det kan faktisk også være rigtig rart, for så føler man sig måske ikke så alene med sine følelser. Og hvem ved, hvis du får talt lidt med nogle af pigerne, og lærer dem lidt bedre at kende, at de rigtig gerne vil være din ven/veninde? Måske du kan foreslå en eller nogle af dem, I kunne mødes efter skole til lidt hygge hos en af jer, det kan være en god måde at lære hinanden lidt bedre at kende på. Måske en filmaften eller en spilleaften? Måske dine forældre kan hjælpe lidt med at arrangere noget?
Det er ikke til at vide, hvad dine forældre mener, når de siger det er for kompliceret med endnu et skoleskift. Tænker du måske kunne spørge, om de vil forklare hvad de mener med denne udtalelse? Måske tænker de, at du det nye sted, vil få samme følelse som nu? Måske synes de, det er en rigtig god skole du er på nu og I der må finde en løsning, så du kan have en god hverdag? Jeg er sikker på, dine forældre ønsker du skal have en god skolegang og ønsker dig alt det bedste. Måske er bedste løsning, du flytter skole, men man kan også blive så opsat på det, at man helt lukker ned, for at se de muligheder der er i den nuværende. Denne snak er vigtig du får taget med dine forældre og nuværende lærere, så I sammen kan lægge en plan for din fremtid, hvor du kan have en god hverdag. Igen vil jeg understrege, det er flot du tidligere har talt med dine forældre og lærere, men da du ikke føler dig hjulpet, er det vigtigt du fortæller dette til dem. Og så synes jeg, det er vigtigt at du nyder, du i dit liv har gode venner og veninder. Der er mange unge, som har deres bedste venner udenfor skolen. I må sammen finde den bedste løsning for dig, lige nu handler det om, at du bliver hørt og mødt i forhold til de følelser du har. Jeg håber, at du synes, du kan bruge mit svar. Hvis du ikke synes, at det hjælper eller hvis du har lyst til at snakke om hele din situation og få nogle flere råd, er du meget velkommen til at ringe eller SMS’e til BørneTelefonen. Telefonnummeret er 116 111, og der er åbent alle dage fra 11-23. Du kan også skrive til os på BørneChatten, hvis du har mere lyst til det. Chatten finder du her: http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning/Basechat.aspx Med ønsker om alt det bedste og med kærlige hilsner BørneTelefonen
