Brev

Min ven slog mig

Kære Brevkasse

For to dage siden blev jeg slået i armen af min ven.

Vi har kendt hinanden i mange år og havde ikke forventet det. Vi har aldrig været oppe og slås for sjov eller slået hinanden før dette fandt sted.

Vi var i gruppe arbejde med hinanden og vi kom ind på et emne om en fremtidig rejse vi skal afsted sammen.

Han kom til at sige noget om at han ignorede hvad jeg skrev i vores chat og samtaler, da det stressede ham.
Dette sårede mig, men jeg vidste godt at det ikke var noget jeg kunne blive direkte sur på ham over, så valgte at ignorere ham (dette er noget vi har gjort nogle par gange, hvor jeg bliver sur på han og ignorere ham indtil jeg er klar til at snakke om det).

normalt lader han mig være når han ved jeg ignorere ham, men denne gang spurgte han ind til det og jeg svarede at det var none of his bussiness. Han begyndte så over få minutter at begynde at bande af mig og generelt jage sig selv op, hvor jeg fortsatte at ignorere ham.

For så lige pludselig at min arm gjort vildt ondt og det viser sig at han har slået mig. Jeg troede først det ikke var ham, men der var ingen andre der kunne havde gjort det og nu ignorerede han mig.

Vi var begge helt stille og istedet for at jeg sagde noget tog jeg mine ting og gik.

Det var første gang hvor jeg var blevet slået og jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle reagere. Min veninde så det og var også godt rystet over det. hun fortalte mig at få minutter efter jeg var gået tog han hjem.

Jeg har ikke hørt fra ham siden og ved ikke hvad der skal ske. Min hjerne er i tvivl om hvad jeg skal gøre eller om jeg overhoved skal gøre noget.

Jeg skifter hele tiden mening om jeg skulle være ven med ham eller ej, da jeg på den ene side tror at han har et eller der stresser ham og jeg var den sidste tråd og han reagerede, men på den anden side, jeg fortjener ikke at være hans bokse bold og har altid fortalt mig selv at hvis en person slog mig i vrede, så ville jeg bryde alle forhold med personen.

Dette er dog svært i realiteten og jeg har egentlig ikke lyst, men føler at hvis han virkelig følte han havde gjort noget forkert, ville han så ikke havde kontaktet mig og snakket om det?

På mandag skal vi i skole og vi plejer at side sammen og jeg er ind over mit hoved om hvad jeg skal gøre.

(Jeres side ville ikke lade mig vælge min alder så skriver det her: jeg er 19 år og går på STX)

Pige, 19 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 19 år

Det er på ingen måde okay at slå – hverken ens venner eller nogen andre. Det kan være en god idé at få sagt til ham, at det faktisk ikke er okay, at han slår. Måske er det en reaktion på en masse ting, han ikke har fået snakket ud om. Men derfor er det stadig ikke okay at slå. Og det skal han have at vide, så det ikke sker igen. Når du siger det til ham, kan du måske spørge ind til om der er noget, han vil tale om.

Nogen gange når man ignorerer at tale om ens uenigheder, kan det føles som en ballon der vokser sig større og større. Til sidst kan ballonen ikke bære mere og går i stykker. Din vens reaktion kan måske være et råb om hjælp.

Det er svært at sige om du stadig skal være venner med ham eller ej, men måske jeres venskab faktisk kan blive rigtig godt, hvis I begynder at snakke sammen i stedet for at ignorere hinanden. Om ikke andet så fortjener du og han at få talt. Og du kan sige det som du har skrevet her i dit brev. Måske kan det i sig selv hjælpe på den tvivl i hjernen, som du så fint beskriver. Den kan være svær og stressende at have i kroppen. Måske hjalp det også at få skrevet brevet herind til? Det kan give lidt klarhed i sig selv. Ellers tænker, om du har nogen at snakke med? Det kan være en veninde, dine forældre eller måske en helt tredje. Når ens hjerne bliver fyldt med så mange tanker, er det vigtigt at tale om dem med nogen. På den måde deler man alt det svære og er ikke alene i det. Måske har du endda en god ven/veninde som også kender ham? Så kunne du få nogle gode råd til, hvordan du bedst snakker med ham.

Du er også altid velkommen til at ringe ind på 116111. Her sidder rigtig søde rådgivere klar til at hjælpe, og du kan få flere råd til hvordan man bedst snakker om noget svært.

Jeg håber mit brev har hjulpet dig lidt på vej.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Venskab

Mistet min bedste veninde igen

Flere breve om Venskaber og uvenskaber

"det kender jeg godt" få gode råd fra panelet

Er din ven ked af det, og bekymrer du dig? Få råd til, hvordan du kan hjælpe din ven.

lyt til afsnit

"alene" hør andres fortællinger

Hør 14-årige Pelle og DJ og producer August Fenger, også kaldet ELOQ, tale om vennegrupper, og ikke at lade sig styre af andres opfattelse af en selv.

podcast

lyt til afsnit

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Læs mere her

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.