Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Lettere irriteret, grov og sur

Hej!

Så, sagen er det, at jeg skriver det her, hvor klokken næsten er 1. Jeg har svært ved at falde i søvn, for jeg tænker generelt rigtig meget.

Det er ‘gået op’ for mig, at jeg er blevet virkelig sur over de mindste ting på det seneste.

For eksempel blev jeg forleden vildt sur over min bror kom ind på mit værelse og begyndte nærmest at skælde ham ud, hvilket var unaturligt, da min bror og jeg har et godt forhold til hinanden trods en stor aldersforskel.

Jeg mødtes også forleden med nogle venner, hvor jeg virkelig begyndte at hakke ned på de ting, de gjorde og snakkede generelt bare dårligt om andre, hvilket også er uvant for mig.

Her i dag / i går ( da klokken snart er 1) så havde jeg en aftale med en god ven. Ham og jeg har været bedstevenner siden 4. Klasse, men vi ses ikke så tit og har ikke specielt meget kontakt, da han lige har gået på efterskole og har haft begrænset tid, hvilket jeg udmærket har respekteret. Men her i går aftes, skulle jeg mødes med ham. Jeg kunne ikke få fat på ham, og jeg var ude og ventede på ham i en time, mens jeg frøs som en sindssyg. Han dukkede ikke op, og jeg blev sindssygt sur. Ham og jeg bliver aldrig sure på hinanden, så han blev nærmest helt såret og ked af det, for jeg blev godt nok grov. For han var sammen med andre venner og havde ik mere strøm så han kunne skrive, hvilket jeg normalt ville acceptere, men jeg blev irriteret den her gang. Jeg er ikke bange for at miste ham, for selvom vi ikke snakker hverdag, er vores venskab stadig lige så stærkt som altid.

Det gør mig ked af det, at han bliver ked af, at jeg flipper ud på ham. Jeg ved ikke, hvorfor jeg er så sur hele tiden, og det er skide møghamrende træls for både mig selv, men også de mennesker jeg hænger med. Jeg er blevet træls at være i selskab med.

Og nej, det er ikke pga menstruation. Har gået og været sur over alt og de mindste ting, jeg normalt aldrig ville være påvirket af, de sidste mange uger.

Det gør mig bare endnu mere frustreret, at jeg går og er ‘ubehagelig’ at være i selskab med. Jeg er normalt super glad, rolig og smilende. Nu er jeg bare sur, træls og grov overfor alting. Jeg snakker fx heller aldrig dårligt om nogen som helst, og det er ikke engang, fordi jeg er jaloux over min bedste kammerat hænger med andre, nej. Hvis jeg var en jaloux person, havde ‘vreden’ nok ligget der, men jeg er ikke jaloux, så jeg aner ikke, hvad der sker.

Vil virkelig gerne have råd, og det her er nødt til at stoppe inden jeg starter i skole igen, for jeg kan ikke overskue at være sådan her, og det ved jeg, mine venner heller ikke kan, for jeg er mildest talt forfærdeligt.

Knus og kram.

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år.

Det lyder som om du har svært ved at genkende dig selv for tiden. Du plejer at være smilende, glad og udadvendt og nu oplever du dig selv som sur, vred og ubehagelig over for andre.

Jeg kan godt forstå, at du undrer dig over, hvad der sker, og du kan tilsyneladende ikke finde en forklaring.

Det er heller ikke sikkert, at der er en forklaring. Måske er det bare et led i din udvikling hen mod at blive voksen. Som menneske er det jo vigtigt, at du både kan være sød og positiv, og at du kan sige fra, hvis der er noget, du ikke synes er i orden. Måske er det det, du øver dig på? Og måske bliver det bare på en lidt for sur og vrissen måde, fordi du ikke kender den side af dig selv?

Jeg vil foreslå, at i stedet for at få den sure side af dig til at gå væk, du så prøver at acceptere den side af dig selv. Hvis du ser det som en øvelse i at sige fra og at trække dine grænser, kan det nok med tiden blive på en lidt mindre heftig måde. 

Og så vil jeg foreslå, at når du synes, du har været for heftig, siger du bare undskyld til dem, det gik ud over. Og samtidig kan du fortælle, hvad det er, du øver dig på for tiden.

Jeg håber, det giver mening, og at mit svar kan hjælpe dig videre,

Mange gode tanker fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat