Brev

Overnatte i sommerferien

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig

Lige nu har du en periode, hvor du har meget at se til. Efterskolen tager meget af din energi og oveni, har du godt gang i dine eksaminer.

Hvor er det bare godt, at du skriver ind til os på BørneTelefonen, så vi sammen kan vende dine tanker, om ikke at have lyst til at overnatte hos din “veninde” i sommerferien.

Jeg har læst dit brev, og jeg kan godt sætte mig ind i mange af de følelser som du her beskriver.

Når vi som mennesker skal begå os socialt med andre mennesker, vil vi somme tider opleve at nogle mennesker hurtigt er lige noget for os. Omvendt støder vi også indimellem på mennesker, som vi ikke føler vi matcher så godt med.

Sådan vil det nok være alle de steder, hvor vi er sociale, på efterskolen, på uddannelser og nok også på et fremtidigt arbejde. Nu har du så oplevet det her på efterskolen. Det er måske heller ikke første gang.

Jeg forstår godt, hvis det er svært at være i.

Særligt, når du føler, at din “venindes” drøm om en fælles sommertur, ikke rigtig er noget du deler. Selvom du har svært ved at sætte grænser, så mærker du grænserne når din “veninde” får dig til at gøre ting som du slet ikke har lyst til.

Måske fordi du også er bange for at komme til at love et venskab som du slet ikke har lyst til at have?

Jeg vil starte med at sige, at det er helt okay, at vi her i livet møder personer, som vi ikke føler vi matcher med. Det tror jeg, at vi alle vil prøve en del gange i livet.

Derfor skal vi måske heller ikke efterstræbe at blive veninder og kunne investere os helt privat med alle omkring os, men vi kan godt at efterstræbe at kunne fungere med alle, også dem vi ikke føler vi lige matcher.

…Og hey, bare så du ved det, så ER det mega svært og sige fra på en rar måde

Du skriver til sidst i dit brev, “fra den dummeste pige i verden, der ikke kan udtrykke sine følelser eller sætte grænser for sig selv”. Jeg ved godt, at det bare er en bemærkning, men jeg vil bare sige, at det er mega svært at sige fra. Og at du også synes det, viser mig, hvor meget du tager ansvar for det, der foregår mellem jer.

Men selvfølgelig er det ekstra svært, når du faktisk har en periode, hvor der bare ikke rigtig er energi til hende. Det forstår jeg godt. Lad os sammen se lidt på, hvordan du måske kan øve dig i at sætte nogle grænser.

Det er okay at sige fra

Du virker i dit brev meget tydeligt, om at du ikke har lyst til at sove hos din “veninde” i sommerferien. Den følelse synes jeg du skal lytte til. Har du ikke lyst til at gå dybere ind i jeres bekendtskab, og ligefrem tænker at overnatningen er ubehagelig, “ja”, så skal du selvfølgelig ikke med.

Du skriver også, at din “veninde” hele tiden skubber, chatter,  osv, og at du synes det er irriterende og det kan jeg da virkelig også godt forstå, at man kan blive lidt træt af.

Om at give hints

Jeg kommer til at tænke på, at din “veninde”, måske faktisk opfanger jeres “hints”. Men måske hun ikke kan blive helt klar på hvad de betyder?

Måske mangler hun en forklaring, der er mere tydelig.

Det kan være, at hun bliver usikker på jer og derfor chatter og fjoller rundt på en lidt svær måde. Jeg ved det selvfølgelig ikke. Men jeg har bare talt med mange andre børn og unge, der skriver til os, fordi de godt selv kan mærke, at de kommer til at gøre nogle ting, når de er usikre.

Måske kender du det også for dig selv? For eksempel når man er forelsket og man kommer til at sige nogle mærkelige ting og måske opføre sig helt anderledes, end man plejer.

Det betyder selvfølgelig ikke, at du skal finde dig i, at hun gør ting, der virkelig ikke er rare for dig. Hvis din grænse er overtrådt, har du ret til at sige det højt.

Men hvordan gør man det?

Når man skal afvise en ven, kan man prøve at tænke over, hvordan man kan sige det på den mindst mulige sårende måde. Dig og din “veninde” behøver ikke være tætte veninder, men lige nu deler i efterskole sammen, og det lyder ikke rigtig som om, at du har energi til, at I skal blive meget uvenner eller komme i konflikt. Tværtimod.

Derfor er det måske også en god idé at lade dine forklaringerne, omhandle dig, og ikke hende personligt. Når alt kommer alt, er vi alle forskellige, og det skal der jo virkelig også være plads til at vi er.

Helt enkelt kan du for eksempel sige:

  • “Jeg har ikke rigtig lyst til at overnatte hos dig i sommerferien alligevel, da jeg har det lidt svært omkring at sove ude hos andre”.

Selvfølgelig er det også vigtigt, at hun får en forklaring og du siger de ting, der irriterer og er ubehagelige. Men måske det kan hjælpe jeres snak, hvis du også er påpasselige med at være alt for detaljeret om, hvorfor du ikke kan lide hende.

For eksempel ved at sige noget a la “Du gør også altid… ” eller “Du er altid…”. Prøv om det føles rigtigt for dig i stedet at sige: “Jeg har ikke lyst til at…” eller “Jeg vil heller have…”. På den måde kan du måske gøre det sårende lidt mindre, fordi det så handler om dine grænser og du får ikke peget fingre helt så meget. Giver det mon mening?

Vi har samlet en masse råd og videoer, der måske kan hjælpe dig her.

Du er slet ikke den første, der har prøvet at stå i sådan et svært dilemma med en “ven”. Måske det er rart at læse, hvad der har hjulpet andre?

Resten af jeres tid sammen

Jeg kan selvfølgelig ikke love, at hun på den måde slet ikke bliver ked af det alligevel. For tit er det bare rigtig svært, når ens venner fortæller at man gør noget, der ikke er rart.

Selvom hun måske ikke kan se det – og måske slet ikke med det samme, så giver du hende – med din ærlighed også mulighed for at ændre på de ting som I ikke bryder jeg om.

Det kan selvfølgelig være rigtig svært når nogen er så ærlige overfor én. Man kan blive rigtig ked af og vred. Nogle gange fordi man måske slet ikke er enig og ikke ønsker at ændre sig.

Andre gange fordi nogen sagde noget, som man måske allerede gik og var bange for. Ofte kan man nemlig godt fornemme, hvis en “ven” er lidt afvisende.

Hvis hun måske også selv kan se, at det er ubehageligt for jer, så kan dit mod måske faktisk hjælpe hende i fremtiden, så hun i mindre grad kommer til at gøre ting, der er ubehagelige og grænseoverskridende.

Hvis ikke, så er det også vigtigt at huske det med, at vi alle sammen har ret til at være dem vi er.

Vores grænser er forskellige og også måder at være sammen på. Med det mener jeg også, at der måske også vil være nogen, der synes din veninde passer godt til dem – også selvom I ikke har det sådan.

Jeg håber, at mit brev kunne hjælpe dig lidt videre, ellers er du velkommen til at ringe ind til os på BørneTelefonen 116111 eller skrive til os igen

Jeg håber, at jeg har givet dit mod til at turde sige det højt til din veninde. Og så håber jeg også, at du får en god afslutning på din efterskole og at det går godt til dine eksamener.

God sommerferie når du når der til.

Bedste hilsner fra BørneTelefonen.

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat