Brev

Jeg vil gerne imponere andre

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Godt du skriver til os. Det lyder rigtig hårdt ikke at kunne være sig selv blandt venner og klassekammerater. Jeg fornemmer at du bruger rigtig meget energi på at prøve at imponere nogen, og være en du egentlig ikke er. Det kan godt blive helt udmattende.

Du skal ikke gå alene og være halvdeprimeret, så det er godt du skriver herind. Du er god til sætte ord på dine tanker, hvilke er super flot.

Først kan jeg fortælle dig, at dine tanker og følelser er helt almindelige. Jeg taler meget tit med både børn og unge, som er optagede af, at andre skal kunne lide dem. Sådan er vi som mennesker. Vi er ligesom programmerede til at have et ønske om, at andre kan lide os.

Men nogle tænker mere over det end andre. Det lyder som om, du tænker rigtig meget på det. Når vi er så opmærksomme på, hvad andre mener om os – ja, så kan vi godt komme til at glemme os selv. Jeg ved ikke, om du også har det sådan; men mon du nogle gange glemmer, at det er vigtigt, at du passer på dig?

Jeg spørger, fordi jeg ved fra andre unge, at de godt kan få det sådan.

Men du tænker helt rigtig, når du skriver at du ikke skal imponere nogen. Det kan være svært at overbevise sig selv, men det er sejt du allerede prøver. Så er du på vej i den rigtige retning.

Dine venner skal kunne lide dig for den, du er og ikke for den, du prøver at være. Ligesom din familie elsker dig som du er, så skal dine venner også gøre det. Det er altid rart at alle synes godt om en. Desværre er det bare rigtig svært, og det kræver utrolig meget energi, hvis det skal lykkes.

Du kan prøve at vende situationen om; kan du lide alle omkring dig? Der er oftest nogle venner, man fortrækker frem for andre, og det er også helt i orden.

Det er dejligt med venner, men det er endnu dejligere, hvis du kan slappe af i deres selskab og være dig selv. Så mit råd til dig vil være at du kan øve dig på at være dig selv. For du er god nok som du er, og du skal nok få nogen venner der kan lide dig for den du er.

Hvis tankerne nogle gange vokser sig meget store, så kan det være en god idé at lave en plan. En plan så du får ro på tankerne og kan tænke positivt om dig selv. Måske du kan lade dig inspirere af denne her, vi har lavet: Ro på tankerne

Du kan også prøve at læse lidt om Mindfulness her. Mindfulness handler også om at få lidt styr på tankerne og have en opmærksomhed på dig selv – og ikke alle mulige andre.

Du har skrevet herind, så du er allerede godt i gang med at øve dig. Jeg synes, det er så flot, at du er bevidst om det allerede.

Jeg håber du vil kunne mærke at dine venner kan lide dig lige præcis som du er. Du kan sagtens imponere dine venner, med den person du er.

De bedste hilsner BørneTelefonen

 

 

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat