Kære 16 årig pige.
Hvor er det godt du skriver ind til os omkring dit savn til din veninde, som er på efterskole. Jeg kan virkelig godt forstå, at du savner hende og jeg vil gerne prøve at hjælpe dig med hvad du kan gøre.
Hvor er det dejligt at læse du har en veninde, som du er så glad for. Jeg kan godt forstå, at du er bange for at miste dit venskab til din veninde.
Det lyder ikke rart, når du skriver at du savner hende så meget, at det gør så ondt i din mave, det føles som et mavesår. Det er en tung følelse at gå rundt med.
Jeg kan godt forstå, at du kan blive bange ved tanken om, hvordan det vil være, hvis I mister kontakten, for lige nu har hun rigtig stor betydning i dit liv. Og det tænker jeg, at hun nok vil blive ved med at have på en eller anden måde, uanset hvad der sker.
Nogle forestiller sig, at de selvfølgelig vil blive ved med at være bedste veninder, der snakker sammen dagligt, selvom den ene skal på efterskole. Men nogle gange kan det være en udfordring, og det bliver måske ikke helt nemt at holde kontakten, fordi der f.eks. kommer til at være en masse ting på efterskolen, som din veninde skal tage del i.
Du skriver, at du prøver at holde kontakten til hende, men at du ikke føler det er gengældt som du havde håbet. Har du prøvet at tale med din veninde om det? Der sker en hel masse for hende lige nu og hun tænker måske ikke lige så meget over det fordi hun har travlt på sin skole. Måske ved hun slet ikke at du bliver ked af det og savner hende så meget?
I aftalte at være sammen sidste weekend, men hun blev på skolen og det samme er gældende denne weekend. Det er da bare rigtig ærgerligt når nu I havde en aftale. Ved din veninde., at du blev ked af, hun aflyste igen?
Jeg kom også til at tænke på, om du kan tale med dine forældre eller en anden voksen omkring det? Jeg oplever, at når man får talt om de ting man er ked af, så hjælper det på ens tanker. Det at man får det ud, kan lette på ens skuldre. Kunne du prøve det?
Hvis det er svært, at fortælle din veninde om hvordan du har det, kunne du måske skrive et brev til hende. Hvad tænker du om det?
Du kan også fortælle din veninde, at du godt ved, at hun får nye veninder og får travlt med alt muligt andet på efterskolen, men at det vil betyde rigtig meget for dig, hvis I stadig kan have kontakt en gang imellem. Fortæl hende, at du lige nu tænker på, om du får hende at se igen, hvis det er sådan, du har det?
Vær åben omkring at du glæder dig på hendes vegne over, at hun skal opleve en masse spændende ting, men at du også er bange for at miste hende og det, I har sammen.
I kan måske også snakke om, hvorvidt og hvornår du kan komme over og besøge hende på efterskolen. Så bliver det måske lidt nemmere for dig at leve dig ind i, hvordan hendes hverdag er, og det kan nogle gange gøre, at afstanden ikke føles så stor. Kan du mon følge mig i det?
Jeg tænker på, hvordan du mon kom til at lære din bedste veninde at kende. I blev jo ikke født som bedste veninder, så du må have gjort noget godt og rigtigt for at få sådan en tæt veninde som hende. Måske kan du komme i tanke om, hvad det var? Og prøve at gøre mere af det over for andre, du godt kunne tænke dig at lære bedre at kende?
Prøv om du kan få øjnene op for hvem i klassen, der kunne være gode at være veninder med. Hvis du sammenligner dem med din bedste veninde, kan det være svært at se, at der overhovedet er nogen, men prøv, om du kan tænke på, at det er godt at have veninder til forskellige ting.
F.eks. kunne det være nogen man kan snakke med i frikvarteret, nogen man kan følges med til og fra skole, eller nogen man kan lave gruppearbejde med. Det betyder ikke, at man nødvendigvis bliver bedste veninder, men derfor kan det stadig være rart at have nogen at være sammen med. Og måske opdager man hen ad vejen, at man egentlig havde mere til fælles, end man lige troede.
Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig og at du har fået nogle redskaber til hvad du nu kan gøre.
Du er også altid velkommen til at skrive eller ringe til os på BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for det.
Kærlig hilsen BørneTelefonen.
