Jeg er anderledes, fro anderledes.

Kære pige på 12 år

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, det ikke altid er så let for dig, når du sådan ender midt i konflikterne, og når dine lærere tilsyneladende ikke rigtigt har forstået, hvordan du har det...

Jeg kan se i dit brev, at du selv har prøvet alt muligt for at ændre på tingene, og det synes jeg er rigtig flot. Det lyder som om, du har en stor styrke indeni, og at du ikke bare sådan lige giver op. Når du beskriver, hvordan du nogle gange går udenfor døren i klassen, når du bliver for ophidset, så tænker jeg, at det er en moden og sej ting at gøre. På den måde bremser du konflikten, inden den når at blive for voldsom. Det er en god ting at have lært sig, og det kan du være stolt af.

Jeg tænker, at det lyder som om, du alligevel har brug for lidt mere hjælp og støtte fra dine lærere... Har dine forældre mon talt med lærerne om, at du har det svært - og hvordan de vil hjælpe dig? Ellers tænker jeg, at du måske kunne prøve at spørge dine forældre, om de vil hjælpe dig med at få snakket med din klasselærer efter sommerferien..? Måske kunne lærerne også arbejde lidt med, hvordan hele klassens stemning er? For hvis der ofte er konflikter, kan det jo godt være, at hele klassen har brug for lidt hjælp til at finde en bedre måde at snakke på og være sammen på? Klassen skal være et rart sted at være for alle, og det er dine læreres ansvar at sørge for, at alle har det godt i klassen. Så måske var det en mulighed?

Kunne du mon vise dine forældre det brev, du har skrevet her til BørneBrevkassen, så de også bliver opmærksomme på, at du har brug for lidt mere hjælp og støtte? Kunne det være rart at få snakket lidt med dem om det også? Eller måske en anden rar voksen, som kender dig godt og som ville lytte til dig? Det kan somme tider være en stor lettelse at få fortalt til nogen, hvor svært man har det, så man også ved, at der er nogen, der er klar over, at man har det svært.

Jeg håber, du får en rigtig god sommerferie!

Kærlig hilsen BørneBrevkassen