Brev

Jeg er anderledes, fro anderledes.

Hej jeg er en pige på 12 år.

Jeg føler ikke jeg er 12 men måske 21 nogle gange. jeg tror det er fordi jeg ser tingene fra andre perspektiver end de andre fra min klasse.

Nå… men det jeg rigtig skrev for var at jeg har et problem når jeg er sammen med nogle. Det er altid mig der er involveret i konflikter på skolen. Det vil sige det er altid mig der er ”offer”. Jeg har prøvet mange ting for at være ligesom de andre (dvs. helt normal). Jeg har f. eks. prøvet at være ”sød” eller stille efter en lang ferie. Men intet hjælper? Det virker 5 min. før jeg må give op igen.

Nogle gange kan jeg blive så sur på mig eller for den sags skyld, også sndre. At jeg må gå udenfor (helt udenfor)midt i timerne fordi vi er ved at snakke om et eller andet, i sammenhæng med konflikter eller helt normale ting som fælles fødselsdag? Jeg er heller ikke specielt god til at samarbejde. Jeg syntes selvfølgelig de er nogle totalt idioter… men de syntes sikkert det samme om mig.

Mine lærere siger jeg skal blive bedre til det, men nogle gange er jeg tæt på at sige de bare skal klappe i. Jeg har det svært nok i forvejen, og tror de ikke også jeg prøver? Nogle gange syntes jeg der er svært at være ”mig” Jeg kæmper hver dag med at holde mig oprejst og se glad ud for ikke at påvirke dem omkring mig men det er ikke altid lige nemt. Nu er der snart sommerferie er der nået jeg kan gøre for at løse mine problemer? Håber i svare snarest muligt :o)

Pige, 12 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, det ikke altid er så let for dig, når du sådan ender midt i konflikterne, og når dine lærere tilsyneladende ikke rigtigt har forstået, hvordan du har det...

Jeg kan se i dit brev, at du selv har prøvet alt muligt for at ændre på tingene, og det synes jeg er rigtig flot. Det lyder som om, du har en stor styrke indeni, og at du ikke bare sådan lige giver op. Når du beskriver, hvordan du nogle gange går udenfor døren i klassen, når du bliver for ophidset, så tænker jeg, at det er en moden og sej ting at gøre. På den måde bremser du konflikten, inden den når at blive for voldsom. Det er en god ting at have lært sig, og det kan du være stolt af.

Jeg tænker, at det lyder som om, du alligevel har brug for lidt mere hjælp og støtte fra dine lærere... Har dine forældre mon talt med lærerne om, at du har det svært - og hvordan de vil hjælpe dig? Ellers tænker jeg, at du måske kunne prøve at spørge dine forældre, om de vil hjælpe dig med at få snakket med din klasselærer efter sommerferien..? Måske kunne lærerne også arbejde lidt med, hvordan hele klassens stemning er? For hvis der ofte er konflikter, kan det jo godt være, at hele klassen har brug for lidt hjælp til at finde en bedre måde at snakke på og være sammen på? Klassen skal være et rart sted at være for alle, og det er dine læreres ansvar at sørge for, at alle har det godt i klassen. Så måske var det en mulighed?

Kunne du mon vise dine forældre det brev, du har skrevet her til BørneBrevkassen, så de også bliver opmærksomme på, at du har brug for lidt mere hjælp og støtte? Kunne det være rart at få snakket lidt med dem om det også? Eller måske en anden rar voksen, som kender dig godt og som ville lytte til dig? Det kan somme tider være en stor lettelse at få fortalt til nogen, hvor svært man har det, så man også ved, at der er nogen, der er klar over, at man har det svært.

Jeg håber, du får en rigtig god sommerferie!

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Hvorfor

Jeg ved ikke hvad jeg skal tænke

Flere breve om Venskaber og uvenskaber

"det kender jeg godt" få gode råd fra panelet

Er din ven ked af det, og bekymrer du dig? Få råd til, hvordan du kan hjælpe din ven.

podcast

lyt til afsnit

"alene" hør andres fortællinger

Hør 14-årige Pelle og DJ og producer August Fenger, også kaldet ELOQ, tale om vennegrupper, og ikke at lade sig styre af andres opfattelse af en selv.

podcast

lyt til afsnit

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Læs mere her

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.