Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hun fylder for meget

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

 
Kære pige på 14 år
Sommetider i livet sker det, at man møder en person, som man slet ikke svinger med. Du har mange års erfaring med den pige, du fortæller om, og både når I har været veninder og når I ikke er det, påvirker hun dig på en måde, der ikke er sund for dig. Det lyder ikke spor rart, og jeg kan godt forstå, at hun er et problem for dig, når du reagerer sådan, og når I både er sammen i klassen og til jeres fælles sport.
Når du beskriver jeres forhold, lyder det som om du mister dig selv, når du er i nærheden hende. Du bliver trist og døsig og kan slet ikke noget, skriver du. Du er selvfølgelig meget optaget af hvad hun gør, og hvor meget magt hun har over dig. Men jeg tænker på, hvordan det kan være, at du giver hende så meget magt, så du mister dig selv.
 Jeg er ikke i tvivl om, at hun er god til at dominere, men hvordan kan det være, at du LADER dig dominere og at du LADER hende få magten over dig?
Som jeg ser det, er det både noget, der sker i hende (hun tager magten) , og noget der sker i dig (du afgiver magten) - et spil der kører mellem jer. 
Jeg ved ikke, om det siger dig noget, men måske kunne du blive lidt klogere på dig selv, hvis du drøfter det med en anden, der kender dig godt, måske en veninde, måske din mor eller far?
Jeg tror, at det kunne være rigtig godt for dig selv, hvis du besluttede at den pige ikke skal have magten over dig mere. Du er heldigvis nu 14 år og på vej til at blive voksen.
Prøv f.eks. at sige til dig selv, at du er OK, og at du ikke vil sammenligne dig selv med hende mere. Hun er sikkert både nuttert og god til dit og dat, men det er du også. Din sammenligning har stået på i mange år, og nu må det være NOK. Du har så mange gode værdier og en meget omsorgsfuld måde at være sammen med andre og tænke om andre. Det skal du ikke give bort for noget. Det skal du stå fast ved og bygge videre på - det er nogle fantastiske styrker at have. Overvej hvad der er vigtigt for dig, hvad betyder noget for dig - prøv at skrive det ned, så du kan læse det og bruge det positivt for dig.
Og hvis hun kommer for tæt på dig, så du føler dig udnyttet, som det sommetider sker f.eks. til jeres sport, så sig fra. Når man siger fra, sætter man en aktiv grænse for, hvad man vil være med til og hvad andre skal styre og bestemme. Det betyder også, at man siger til over for sig selv - siger ja til det man selv står for. Hvis du afprøver det, tænker jeg at døsigheden vil forsvinde, fordi du handler efter dine værdier og overbevisning om, hvad der er ok og ikke ok.
Jeg ved godt, at det ikke er så nemt at gøre det, jeg foreslår dig, men jeg tror, at det er den en vej for dig at gå, hvis du vil videre.
Jeg håber, at du vil overveje mit svar. Du er meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har brug for at drøfte det med en rådgiver og evt. få nogle flere konkrete bud på, hvad du kan gøre for ikke at afgive magten.
Kærlig hilsen fra BørneTelefonen
 

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat