Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har jeg fake venner

Hej BørneTelefonen
Jeg er en dreng på 13 og er med i en venengruppe med en masse drenge. Jeg følger de udnytter mig til at jeg bare er den dumme og er det troede hjul og jeg for altid skylden for noget. Jeg gider ikke at være i denne her drengegruppe mere men jeg hved ikke hvordan jeg skal komme ud?

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år

Hvor er det godt, at du skriver til os. Jeg kan se, at du tænker meget over den vennegruppe, du er med i og hvilken rolle du har i den.

Det er faktisk ret flot, at du kan se dig selv og gruppen “udefra” og gøre dig tanker om, hvordan du har det med dig selv og de andre i gruppen. Det kan være svært at have den slags overblik over sin egen situation, så det er virkelig godt gået. Jeg vil gerne give dig et par råd med på vejen.

Du skriver, at du føler, at de udnytter dig, at du bare er den dumme, det tredje hjul og altid får skylden for noget. Det lyder overhovedet ikke rart. Det lyder faktisk ikke som nogle særlig gode venner. Jeg kan godt forstå, at du overvejer at komme ud af den gruppe.

Det er altid lidt sårbart at begynde at træde ud af en vennegruppe. Det kan være, at de andre i gruppen bliver sure eller kede af det. Det kan også være, at de nærmest ikke reagerer og så bliver man selv lidt ked af det. Giver det mon mening for dig?

Men man skal ikke gå rundt i en vennegruppe og have det som du har det. Derfor tænker jeg, at der er to muligheder. Enten snakker du med en eller flere af drengene om, hvordan du har det og ser om I kan ændre på det. Eller også træder du ud af gruppen og prøver at finde nogle andre venner.

Det lyder for mig som om, at du helst bare vil ud af gruppen. Det er også helt i orden. Jeg tænker, at du kan komme ud af den ved at finde nogle andre at være sammen med. Hvis du er sammen med nogle andre og snakker med nogle andre, så er der ikke så meget tid til at være sammen med den store gruppe.

Har du mon nogle venner udenfor gruppen, som du ville kunne være mere sammen med i stedet for den store gruppe?

Du kan læse mere om venskaber og hvordan man får nye venner på vores temaside om venskaber lige her. Her findes masser gode råd, quizzer og breve fra andre børn og unge om venskaber.

Den nemmeste måde at komme ud af gruppen, er nok at stoppe kontakten med dem lidt. Lade være med at sende dem snaps, lade være med at mødes med dem osv. På den måde stopper kontakten måske bare lidt efter lidt. Er det mon en mulighed for dig?

Det kan være, at nogle af dem bemærker det og spørger dig, hvorfor du ikke er så meget med. Så ville det være rigtig flot, hvis du kunne forklare dem, det du lige har forklaret mig i dit brev. At du har det svært i gruppen og ikke synes, at det er rart at være med.

Det kan være rigtig svært at fortælle sådan noget, men sommetider er de andre slet ikke klar over, hvordan man går og har det. Måske tænker de slet ikke over, at du tit får skylden eller at du kommer til at blive fremstillet som den dumme. Giver det mon mening for dig?

Hvis det er så slemt i gruppen, at du går og føler, at de mobber dig og det fortsætter selvom du bevæger dig ud af gruppen, så vil det være rigtig godt, hvis du kan snakke med en voksen om det. Det kunne for eksempel være en lære. Det er sådan, at alle skoler skal have en antimobbestrategi. Det er derfor også lærerens ansvar, at alle børn har det godt i skolen. Hvis ikke du har det, så har læreren pligt til at hjælpe dig.

Jeg kan godt forstå, hvis det er svært at starte den slags samtaler. Mange børn og unge synes, at det er nemmere at skrive et brev eller vise det brev, de har skrevet til os og vores svar. Er det måske en mulighed for dig?

Du har været rigtig god til at beskrive dine tanker om din situation. Jeg tænker, at du skal bruge den styrke til at komme ud af vennegruppen, så du kan få det bedre.

Jeg håber, at du kan bruge mine råd. Ellers er du altid velkommen til at skrive igen eller ringe til os på 116111.

De bedste hilsner

BørneTelefonen

 

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat