Kære pige på 14 år
Tak for dit brev til BørneBrevkassen, hvor du beskriver, hvordan du har problemer med en dreng. Jeg kan godt forstå, det er hårdt for dig, hvis han bliver ved og ved med at skrive til dig.
Jeg bliver bekymret for dig, når du skriver, at du er bange for, at han vil gøre dig noget, hvis du afviser ham. Derfor spekulerer jeg også på, om det er noget, du har talt med en voksen om? Hvad mon eksempelvis dine forældre vil sige til, hvis du fortæller dem, at der er en dreng, som skiver til dig…? Kan det være en ide for dig, at du fortæller dem, at du har brug for en god måde til at afvise ham på..?
Ved at have dine forældre med i det, du skriver, kan du bagefter støtte dig til dem, hvis han bliver vred, såret eller skuffet. I dit brev spørger du til, hvordan du afviser ham, uden det bliver for barskt. Det er aldrig rart at skulle sige noget negativt til andre, næsten lige meget i hvilken retning det negative går. Selv om det kan være svært at sige noget negativt, er det muligt at gøre på flere måder.
Kan du svare ham i retning af ”-Jeg er smigret over, at du tænker sådan om mig, men jeg er ikke interesseret i dig som kæreste” eller ”-selv om det er sødt, det du skriver, er dine følelser ikke gengældt og jeg ønsker ikke du bliver ved med at skrive til mig.” Måske har du selv andre ideer, eller måske kan det tænkes, din mor kan hjælpe dig..?
Selv om du nødigt vil gøre ham ked af det, hvilket jeg tænker er meget omsorgsfuldt og betænksomt af dig, tænker jeg det er bedre at sige det ærligt. Hvad tænker du om det..? Hvis I går på samme skole, er det så en ide at tale med en lærer om, hvordan du har det..? Hvis du på forhånd fortæller om dine spekulationer over at afvise ham, ved din lærer, hvad der ligger forud, hvis drengen pludselig bliver sur på dig, er det en mulighed tænker du..?
Måske har du lyst til at tale med en rådgiver på BørneTelefonen om, hvordan du griber det an. Du kan ringe til BørneTelefonen på 116 111.
Mange kærlige hilsner
BørneBrevkassen
