Dårlig veninde.
Jeg var bedste veninder med A… i 3 år. Hun var der aldrig rigtig for mig, og var meget led over for mig. Vi blev tit uvenner, men blev dog altid venner igen efter MAX. en uge. Nu har vi været uvenner i næsten 2 måneder og jeg har det dårligt, Hun er den populære i klassen og hvis man ikke er venner med hende er der INGEN der snakker med en.
Vi havde også 2 andre bedste veninder, og jeg sammenligner mig selv med den ene af dem. Og A… behandler os mega forskelligt (Altså den gang jeg var bedste veninder med hende) Desuden udnytter A… mig og gør mig misundelig fordi hun ved at jeg gerne vil have hende tilbage. De 2 andre bedste veninder “Tilbeder” A… og gider heller ikke mig mere. Desuden behandler alle dem jeg har skrevet med på Internettet mig pludseligt som lort.
De bedste veninder jeg har nu er de små piger jeg træner i håndbold, men dem kan man ikke dele noget med da de er 6 år gamle. Jeg har mange gange sagt fra over for A…’s dårlige opførsel, men på en eller anden måde får hun vendt skylden over på mig. Nu har jeg så fundet ud af at hun har blokeret mig på sin Facebook, altså fra sit liv.
Hun er den mest populære i klassen og uden hende som veninde, er ens sociale liv ødelagt på forhånd. Hun holder fødselsdag sammen med en af de andre gamle bedste veninder, og jeg har på den ene måde ikke lyst til at tage med da jeg slet ikke kan udstå den klamme idiot, men på den anden side gerne vil da jeg godt kan lide hende den anden pige.