Mit liv er gået i kaos

Kære pige på 14!

Mange tak for dit brev.

Sikke meget du har været igennem de sidst to måneder i forhold til din vægt og krop. Du skriver meget udførligt om, hvordan du har tabt dig, og hvad det har gjort ved dig. Jeg kan også læse, at du har talt med dine forældre om det, og de er bekymrede for, om du har fået en spiseforstyrrelse.

Jeg kan forstå, at du nogle dage bliver hjemme fra skole, fordi du har brug for at træne og du vælger at trække dig fra fællesskabet med dine venner og familie. Du fortæller, at du har skåret i dig selv og væmmes ved dig selv og synes du ser fed ud, når du ser dig i spejlet…

Ud fra de ting som du fortæller i dit brev, så kan jeg fortælle dig at du aldrig har været fed, heller ikke inden du tabte dig. Du var blevet en lille smule overvægtig, og jeg tænker at det er godt for dig, at du har tabt dig lidt. Den vægt du har nu er helt normal for din alder og højde – så hvis jeg kun ser på dine tal, så bør du nu se helt almindelig ud og hverken være for tynd eller for tyk.

Nu har du tabt dig 12 kg på 2 måneder, det er temmelig meget over en kort periode, hvor din krop har ”lært” at kunne ”køre” på ”spare benzin”. Det har den ikke godt af i lang tid, og jeg tænker derfor, at det kunne være godt for dig at få talt med dine forældre om dit vægttab, og hvilke tanker du har om det.

Som jeg læser dit brev, så ligger der måske et eller andet til grund for, at du så pludselig fik nok og valgte at tabe dig – jeg kan ikke vide det, men jeg tror, at det måske kan være noget, der gør ondt på dig, uanset hvordan du ser ud? Du skriver, at der var en der kaldte dig fed, og du fik nok. Jeg tænker, at der måske også har været noget andet, der har været medvirkende til, at du tog så drastisk en beslutning?

Det kan være svært at tale med andre om så personlige ting, men jeg tænker, at det er noget, der betyder meget for dig, da det virker som om det er meget stærkt - tænk at det får dig til at lade være med at spise og holde dig væk fra dine venner og familie. Måske kan du kalde ”det” et eller andet? Nogen gange kan det derved blive lettere at lægge det lidt væk og måske også skælde ud på ”det”, når ”det” får dig til at se dig selv som ulækker i spejlet eller kaste op? Hvis du har brug for at tale med nogen om det, kan du opsøge sundhedsplejersken på din skole, det kan være du ved hvornår hun har åben konsultation – ellers kan du spørge en af dine lærere, hvordan du kan få fat i hende.

Du kan også kontakte Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade på 7010 1818, der er åben for anonym telefon rådgivning mandag til torsdag mellem kl. 18 og 20. Eller du kan ringe til BørneTelefonen på 116 111, eller skrive ind på BørneChatten, der sidder voksne klar til at tale med dig alle hverdage mellem kl. 11 og 23.

Kærlig hilsen

BørneBrevkassen