Kære du,
Tak for dit lange brev, du behøver overhovedet ikke undskylde, det er da bare rart, at du har lyst til at fortælle så meget!
Først får jeg lige lyst til at sige, at det er da ret sejt gået, at du har tabt dig så meget blot ved at lægge din kost om. Nu ved jeg selvfølgelig hverken hvad du spiste før eller nu og derfor ikke hvad du har ændret på, men forhåbentlig er du blevet vejledt grundigt i, hvad der er vigtigt for din krop at få - især i din alder hvor kroppen stadig vokser og udvikler sig?
Og så er det sådan med kostomlægninger, at det er godt at bruge sin sunde fornuft.. Så når nu du holder din vægt fint og er tilfreds med den, så virker det som om, du er god til at styre, hvor meget du spiser i forhold til, hvor meget du forbrænder. Og når man er i en god balance, som det lyder til at du er, så kan man sagtens svinge lidt i hvad man spiser og dermed også ens vægt.
Man kan for eksempel være inviteret til nogle dejlige fødselsdagsfester lige i træk, og med en sød tand er det dejligt med en god kage.. Så kan det godt være der står lidt mere på vægten, men til gengæld ved du at de næste fire dage er der ingen fødselsdage eller andre anledninger til at spise kager og så regulerer din vægt sig på plads igen..
De fleste mennesker har et ønske om at de gerne vil veje et bestemt antal kilo, men med en fleksibilitet på et par kilo til hver side. Så hvis din vægt på ca. 64 kg passer dig, så er det helt normalt at du svinger mellem ca.62-66 kg.. Det man skal være opmærksom på er, hvis man lige pludselig ligger lang tid under eller lang tid over de kilo – men jo stadigvæk kun hvis man er utilfreds med det.
Så er der alle mulige mærkelig små ting som kan spille ind – som at muskler vejer mere end fedt, og det kan jo være at man i en periode får trænet rigtig meget og dermed får omdannet noget fedt til muskler, og dermed tager på selvom man egentlig er blevet sundere.. Man kan også nogle gange have meget væske i kroppen og dermed svinger vægten også.
Du fortæller, at du har fået en ny interesse i madlavning – det synes jeg da lyder rigtig skønt for dig. Der er rigtig mange mennesker som nyder at bruge lang tid på at blive inspireret af forskellige opskrifter, prøve at lave maden og nyde at se andre smage den.. Det kan jeg på ingen måde se noget forkert i. Men jeg forstår det også som at du selv spiser maden, er det rigtig forstået?
Jeg kan godt forstå, hvad du mener med, at for nogen kan det næsten blive en besættelse at gå helt vildt meget op i mad og bruge al deres tid og penge på det, men uden faktisk at spise det selv – og så tænker jeg at man kan have brug for hjælp til at bryde de mønstre.. Men sådan læser jeg ikke din beskrivelse af dig selv. Jeg oplever, det som en ny interesse, du har kastet dig over med stort engagement og lyst, og det er da fantastisk!
I forhold til dit spørgsmål om du er på vej til at udvikle en spiseforstyrrelse er det rigtig vanskeligt for mig at sige entydigt ja eller nej.. Det er simpelthen ikke muligt at vurdere den slags på baggrund af et brev...
Men jeg tænker, at du allerede lyder som om, du er opmærksom på, at det måske kan tage overhånd for dig.. Umiddelbart tænker jeg, at sundhedsplejersken har ret i, at du måske skal øve dig i at tage et par dage, hvor du ikke vejer dig. Du kan måske starte med at veje dig hver anden dag og efter to uger sætter du det op til hver tredje dag.. Kunne det være en måde at slippe lidt af kontrollen på?
Du beskriver, at du kan føle skyldfølelse efter at have spist noget sødt eller fedt.. Det tror jeg rigtig mange genkender. Dels er der risikoen for at tage på, men der er også det usunde for kroppen i at spise for meget sødt og fedt. Det er fint, at man er bevidst om hvad man spiser og drikker og for nogle kan det være svært at styre mængderne eller hvor ofte man spiser det. Men jeg tænker, at du nok skal passe på med at være for hård ved dig selv. Du er 15 år og så skal der være plads til at man kan spise både noget sødt og fedt, men man skal bare ikke overdrive det og gøre det til det primære man spiser. Kan du følge mig?
Jeg synes, det er rigtig rart at høre, at du kan tale åbent med dine forældre om det og at de også viser interesse for dig på det område. Tror du det kunne være en lettelse for dig at fortælle dem, hvad du tænker og at du måske går og bekymrer dig lidt for, om du er ved at udvikle en spiseforstyrrelse? Hvordan tror du at de ville reagere på hvis du sagde det? Hvad kunne være det værste der kunne ske? Og ville det så være værre end at gå med de her tanker alene?
Der er flere piger i situationer som din, som finder en stor ro i at få sagt deres tanker højt og få delt dem med nogen. Det kan man sige du allerede har gjort ved at skrive til os, men måske vil det føles på en anden måde at sige dem højt til nogen som er omkring dig og dermed kan støtte dig, hvis det skulle gå hen og blive nødvendigt..
Som du beskriver dig selv, lyder du som en sund og stærk pige med ben i næsen. Og ja, det giver rigtig god mening, det du skriver.. Det er en læreproces at erkende at man ikke kan være den bedste til alt, men det er måske også en del af det at blive ældre og mere klog på sig selv. At blive klog på de forskellige sider af sig selv og den identitet du er i fuld sving med at skabe.. Og du er jo allerede langt i den proces! Du er allerede i gang med øve dig i at acceptere, at du ikke altid kan være perfekt til det hele, det er godt gået! Men derfor må man jo godt forsøge at gøre sit bedste, man skal bare ikke bebrejde sig selv, hvis man ikke ender på en førsteplads altid..
Til sidst spørger du om din menstration.. Jeg tænker, at det måske ville være meget godt lige at vende det med din læge, især hvis du inden dit vægttab havde en stabil cyklus.. Og hvis du har haft sex indenfor den periode er det også væsentligt at få afklaret, om du kunne være gravid..
Nu kom jeg vist også til at svare dig rigtig langt.. og hvis det har givet dig nye spørgsmål er du altid velkommen til at skrive igen.
De bedste hilsner fra
BørneBrevkassen
