Brev

Er jeg ved at udvikle en spiseforstyrrelse?

Hej, jeg er en pige på 15, som går i 8. klasse. Jeg har i hele min barndom været en smule buttet, lige på grænsen til at være overvægtig. Jeg har altid været glad for mad, så jeg spiste ofte mere end jeg havde godt af.

Men sidste år i midten af september, besluttede jeg mig for at gøre noget ved det og ændrede fra den ene dag til den anden mine spisevaner. Da vejede jeg 77,2kg (højde 175cm). Mit mål var at komme ned på 65kg og så holde vægten. Omkring nytår var jeg ved mit mål. Jeg har ikke dyrket mere motion for at opnå mit vægt tab. Jo, jeg laver nu arm-, ryg- og mavebøjninger hver dag, men det er en ”ordre” fra min håndboldtræner. Men hovedsaligt har jeg kun ændret mine spisevaner.

Jeg vejer nu ca. 63,5kg og har svinget der omkring, de sidste tre måneder. Jeg har ikke et ønske om at tabe mig yderligere og er ret tilfreds, med det jeg ser i spejlet nu. Jeg er blevet meget mere glad for mit udseende og er ikke så genert over at vise mig frem mere. Men mit problem er at jeg er bange for at tage på igen. Jeg vejer mig hver morgen (hvilket jeg har fået at vide af vores skolesundhedsplejerske (hvad kaldes det?) jeg burde holde op med) og det plager mig, hvis jeg har taget bare det mindste på.

Jeg kan sagtens se at det er helt umuligt at veje det samme konstant, men jeg får alligevel skyldfølelse, selvom jeg siger det til mig selv. Mit forhold til slik og søde sager er også anstrengt. Jeg har en virkelig sød tand, men jeg får ofte skyldfølelse, når jeg spiser det. Jeg er blevet hel vild med at lave mad, især at bage, læse i kogebøger og finde nye opskrifter. Det får mig til at slappe af og jeg elsker at se andre nyde den mad jeg laver og imponere med vanskelige opskrifter, men jeg har læst at en stor interesse for mad/madlavning og vægttab ofte er symptomer for en begyndende spiseforstyrrelse.

Det gør mig ked af det at tænke på at min nye hobby måske er en del af en sygdom. Mine forældre er klar over mit vægttab og spørger ofte om hvad jeg vejer, for at sikre sig jeg ikke forsat taber mig. Jeg er meget åben om det og snakker også nogen gange med dem om det. Jeg har dog ikke fortalt om min frygt får at jeg måske er ved at udvikle en spiseforstyrrelse. Men de kender til min trang til kontrol og at jeg er ret perfektionistisk.

Jeg vil frygtelig gerne være den bedste og det generer mig, hvis jeg ikke er. Det får mig til at bebrejde mig selv. Jeg arbejder på at lære mig selv, at det er i orden ikke at være den bedste til alt. Jeg har ikke et lavt selvværd. Jeg synes selv at jeg er god til mange ting, har et fint udseende og en god personlighed, men ønsker stadig at være den bedste og at de ting jeg gør/laver er perfekte (gav det mening?).

Nu kom jeg lidt væk fra det, men jeg vil egentlig bare høre, om du tror jeg er ved at udvikle en spiseforstyrrelse? Du må undskylde det blev så langt.

P.S. Jeg har ikke haft min menstruation siden jeg begyndte at tabe mig. Skal jeg gøre noget ved det eller se tiden an?

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,

Tak for dit lange brev, du behøver overhovedet ikke undskylde, det er da bare rart, at du har lyst til at fortælle så meget!

Først får jeg lige lyst til at sige, at det er da ret sejt gået, at du har tabt dig så meget blot ved at lægge din kost om. Nu ved jeg selvfølgelig hverken hvad du spiste før eller nu og derfor ikke hvad du har ændret på, men forhåbentlig er du blevet vejledt grundigt i, hvad der er vigtigt for din krop at få - især i din alder hvor kroppen stadig vokser og udvikler sig?  

Og så er det sådan med kostomlægninger, at det er godt at bruge sin sunde fornuft.. Så når nu du holder din vægt fint og er tilfreds med den, så virker det som om, du er god til at styre, hvor meget du spiser i forhold til, hvor meget du forbrænder. Og når man er i en god balance, som det lyder til at du er, så kan man sagtens svinge lidt i hvad man spiser og dermed også ens vægt.

Man kan for eksempel være inviteret til nogle dejlige fødselsdagsfester lige i træk, og med en sød tand er det dejligt med en god kage.. Så kan det godt være der står lidt mere på vægten, men til gengæld ved du at de næste fire dage er der ingen fødselsdage eller andre anledninger til at spise kager og så regulerer din vægt sig på plads igen..

De fleste mennesker har et ønske om at de gerne vil veje et bestemt antal kilo, men med en fleksibilitet på et par kilo til hver side. Så hvis din vægt på ca. 64 kg passer dig, så er det helt normalt at du svinger mellem ca.62-66 kg.. Det man skal være opmærksom på er, hvis man lige pludselig ligger lang tid under eller lang tid over de kilo – men jo stadigvæk kun hvis man er utilfreds med det.

Så er der alle mulige mærkelig små ting som kan spille ind – som at muskler vejer mere end fedt, og det kan jo være at man i en periode får trænet rigtig meget og dermed får omdannet noget fedt til muskler, og dermed tager på selvom man egentlig er blevet sundere.. Man kan også nogle gange have meget væske i kroppen og dermed svinger vægten også.

Du fortæller, at du har fået en ny interesse i madlavning – det synes jeg da lyder rigtig skønt for dig. Der er rigtig mange mennesker som nyder at bruge lang tid på at blive inspireret af forskellige opskrifter, prøve at lave maden og nyde at se andre smage den.. Det kan jeg på ingen måde se noget forkert i. Men jeg forstår det også som at du selv spiser maden, er det rigtig forstået?

Jeg kan godt forstå, hvad du mener med, at for nogen kan det næsten blive en besættelse at gå helt vildt meget op i mad og bruge al deres tid og penge på det, men uden faktisk at spise det selv – og så tænker jeg at man kan have brug for hjælp til at bryde de mønstre.. Men sådan læser jeg ikke din beskrivelse af dig selv. Jeg oplever, det som en ny interesse, du har kastet dig over med stort engagement og lyst, og det er da fantastisk!

I forhold til dit spørgsmål om du er på vej til at udvikle en spiseforstyrrelse er det rigtig vanskeligt for mig at sige entydigt ja eller nej.. Det er simpelthen ikke muligt at vurdere den slags på baggrund af et brev...

Men jeg tænker, at du allerede lyder som om, du er opmærksom på, at det måske kan tage overhånd for dig.. Umiddelbart tænker jeg, at sundhedsplejersken har ret i, at du måske skal øve dig i at tage et par dage, hvor du ikke vejer dig. Du kan måske starte med at veje dig hver anden dag og efter to uger sætter du det op til hver tredje dag.. Kunne det være en måde at slippe lidt af kontrollen på?

Du beskriver, at du kan føle skyldfølelse efter at have spist noget sødt eller fedt.. Det tror jeg rigtig mange genkender. Dels er der risikoen for at tage på, men der er også det usunde for kroppen i at spise for meget sødt og fedt. Det er fint, at man er bevidst om hvad man spiser og drikker og for nogle kan det være svært at styre mængderne eller hvor ofte man spiser det. Men jeg tænker, at du nok skal passe på med at være for hård ved dig selv. Du er 15 år og så skal der være plads til at man kan spise både noget sødt og fedt, men man skal bare ikke overdrive det og gøre det til det primære man spiser. Kan du følge mig?

Jeg synes, det er rigtig rart at høre, at du kan tale åbent med dine forældre om det og at de også viser interesse for dig på det område. Tror du det kunne være en lettelse for dig at fortælle dem, hvad du tænker og at du måske går og bekymrer dig lidt for, om du er ved at udvikle en spiseforstyrrelse? Hvordan tror du at de ville reagere på hvis du sagde det? Hvad kunne være det værste der kunne ske? Og ville det så være værre end at gå med de her tanker alene?

Der er flere piger i situationer som din, som finder en stor ro i at få sagt deres tanker højt og få delt dem med nogen. Det kan man sige du allerede har gjort ved at skrive til os, men måske vil det føles på en anden måde at sige dem højt til nogen som er omkring dig og dermed kan støtte dig, hvis det skulle gå hen og blive nødvendigt..

Som du beskriver dig selv, lyder du som en sund og stærk pige med ben i næsen. Og ja, det giver rigtig god mening, det du skriver.. Det er en læreproces at erkende at man ikke kan være den bedste til alt, men det er måske også en del af det at blive ældre og mere klog på sig selv. At blive klog på de forskellige sider af sig selv og den identitet du er i fuld sving med at skabe.. Og du er jo allerede langt i den proces! Du er allerede i gang med øve dig i at acceptere, at du ikke altid kan være perfekt til det hele, det er godt gået! Men derfor må man jo godt forsøge at gøre sit bedste, man skal bare ikke bebrejde sig selv, hvis man ikke ender på en førsteplads altid..

Til sidst spørger du om din menstration.. Jeg tænker, at det måske ville være meget godt lige at vende det med din læge, især hvis du inden dit vægttab havde en stabil cyklus.. Og hvis du har haft sex indenfor den periode er det også væsentligt at få afklaret, om du kunne være gravid..

Nu kom jeg vist også til at svare dig rigtig langt.. og hvis det har givet dig nye spørgsmål er du altid velkommen til at skrive igen.

De bedste hilsner fra
BørneBrevkassen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat