Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Anoraksi

Hey

Min bedste har tydelige tegn på anoraksi eller spiseforstyrelse. Han er er ca 160 og vejer ca 37 kilo. Jeg fuldtes med ham hjem fra skole og der sagde han at hab ikke havde det godt og at han følte det som om at der var nogen inde i hans hoved der sagde at han ikke skulle spise.

Jeg har sådan sagt lidt til ham alle de grunde til at han skal spise og han ved det godt men han kan bare ikke. Jeg vil rigtig gerne hjælpe ham, men ved ikke hvad jeg skal gøre.

Hilsen veninden

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Veninden på 14 år.

Tak for dit brev herind til BørneBrevkassen, jeg er glad for du skriver herind til, og gerne vil hjælpe din ven. Jeg tænker det er rigtigt flot af dig, når du bekymre dig om ham og gerne vil hjælpe. Din ven er heldig at han har sådan en god ven som dig. Jeg tænker du har ret i, at han måske ikke har det godt for tiden.

Måske kan du tænke, at du har svært ved at hjælpe ham, hvis det ikke hjælper, når du taler med ham. Alligevel er det rigtigt godt du forsøger, at være der for ham. Jeg tænker, at han også kan få din støtte i tiden fremover.

Når du gerne vil hjælpe ham, tænker jeg det er nødvendigt med hjælp fra de voksne. Er det måske noget hans forældre allerede ved, eller kunne du sammen med din ven tale om, at I får fortalt dem hvordan han har det. Jeg ved ikke om dine forældre og hans forældre kender hinanden, det kunne måske være, du kunne tale med dine forældre om det, så de også kunne hjælpe? Mon, det vil være en mulighed 

Jeg ved ikke hvad du tænker om at få hjælp fra voksne, måske har du lovet ikke at fortælle det til nogen. Det kan være et rigtigt svært dilemma, og er det noget I har talt om, kan det være I skal tale om det igen. Du kunne måske fortælle din ven, at du er bekymret for ham.

Når du skriver, at I følges hjem fra skole, tænker jeg på om I har en fælles lærer. Kunne det være en mulighed for dig, at du betror dine bekymringer til en lærer. Det kunne også være en mulighed for dig, at tale med skolens sundhedsplejerske, og hjælpe ham ad den vej.

Der findes en side der hedder

www.spiseforstyrrelser.dk

det kunne være en mulighed for dig, at vise ham den side. Måske kunne han selv kontakte den side, eller han kunne prøve at skrive til Børns Vilkår på børnechatten, måske kunne I sammen gøre det.

Var det mon noget for din ven, at kontakte BørneTelefonen, han kan ringe og tale med en rådgiver på 116 111 eller sms'e. Han kan ringe gratis og helt anonymt og fortælle om hvordan han har det.

Mange kærlige hilsner

BørneBrevkassen

 

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat