Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min far er syg

Hej jeg er en pige på 13 år og min far er kronisk syg

han har været syg i al den tid jeg har været her han er hele tiden træt fordi han er nyresyg han har også en mase andre sygdomme men hans diabetes og hans nyresyg er det der fylder mest i min hverdag

mine forældre er begyndt at skændes fordi min mor bliver frustreret over at han ikke kan hjælpe så meget til her hjemme som han gerne ville

og jeg føler jeg hele tiden bliver nødt til at beskytte ham og nå der er andre der taler om ham

jeg syntes det pinligt at have venner på besøg her hjemme nå min far altid ligger i sin seng og sover.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Mange tak for dit brev. Det lyder som om, at det er rigtig svært hjemme hos dig lige nu. Det er så godt, at du har skrevet ind til BørneTelefonen. Ingen børn skal være alene med sine bekymringer og svære tanker. Det kræver mod at turde at fortælle om de svære ting, så det er rigtig sejt, at du skrev til os.

Det lyder for mig som om, at du tager meget ansvar for din far. Du skriver, at du føler, du skal beskytte ham. Det er aldrig børns ansvar at passe på deres forældre. Heller ikke selvom de måske ikke selv kan, fordi de er syge. Det er de voksnes ansvar.

Jeg tænker lidt, om din mor og far mon ved, hvordan du har det? Måske tænker din mor ikke over, at du hører, når hun brokker sig over din far. Det kan være hårdt at føle sig alene om ansvaret for hele huset. Måske din mor føler, at også er hårdt, når ens mand er syg. Men det er noget, hun og din far må snakke om sammen de to. Det er ikke noget, du skal bekymre dig om eller tage ansvar for.

En måde du kan fortælle dine forældre om dine tanker, er ved at vise dem dit brev til BørneTelefonen og mit svar til dig. På den måde behøver man ikke se hinanden i øjnene, og så kan det være lettere at få fortalt alt det man gerne vil.

Det kan også være, at du kan fortælle om dine tanker til en anden voksen du stoler på. Det kan være din lærer eller en i familien der er god at snakke med. Så kan I sammen snakke med dine forældre om det.

Du skriver, at du synes det er pinligt at have venner med på besøg. Mange har ikke selv prøvet at være tæt på en alvorlig syg. Derfor ved dine venner måske ikke, at din far ligger meget i sin seng, fordi han er syg. Jeg tænker lidt på, om du har fortalt det til dine venner? Måske er det også noget læreren kan hjælpe med i skolen. På den måde behøver du ikke være pinlig over det. Fordi de forstår, at han er syg og derfor har brug for at hvile sig meget.

Et sted hvor man kan læse mere om det at have en syg forældre er på denne hjemmeside. Her kan du høre andre børn fortælle deres historie. Du kan også fortælle din egen historie og høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg

Jeg håber, at mit svar har givet dig mod på at fortælle om dine bekymringer. Du har allerede vist meget mod ved at skrive herind. Det mod kan du bruge, når du igen skal åbne op om dine tanker.

Du er altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på tlf. 116 111 eller chatte med en af vores dygtige rådgivere. På den måde kan vi nogle gange komme med mere præcis råd, og du kan fortælle om vores råd er hjælpsomme for dig.

 

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat