Brev

Migræne

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

 

Det skal der gøres noget ved, at du har hovedpine hele tiden. Det er slet ikke meningen at du skal have hovedpine altid.

Har du været hos lægen? Hvis ikke, så syntes jeg du skal få lavet en tid og eventuelt tage derop sammen med din mor.

Det kan være hjælpsomt for lægen hvis du laver en hovedpine dagbog i 14 dage, hvor du skriver ned hvornår du har hovedpine. Hvis du kan mærke om det kommer efter noget bestemt med, så skriv det ned. Du kan også give hovedpinen et tal, for hvor stærk den er på de forskellige dage.

Denne lille dagbog kan du tage med op til lægen, så lægen kan se hvor tit du har hovedpine. Det vil også hjælpe dig til at få sagt det hele når du er hos lægen.

Jeg kan se på hovedpineforeningens hjemmeside, at de anbefaler at man starter med at se på om man får nok søvn. Og motion. Og at man spiser sundt og husker at drikke godt med vand.

Hvis du fortæller din lærer om migrænen, vil din lærer også kunne være med til tage ansvar for, at du kommer til sundhedsplejerske/læge og får talt med dine forældre om din migræne. Det er vigtigt, at både dine forældre og dine lærere omkring ved, hvordan de kan hjælpe dig, når migrænen dukker op. Det er de voksnes pligt at hjælpe dig – og du har ret til at få hjælp og komme til lægen.

Din søster er syg og det kræver rigtig meget af dine forældres opmærksomhed. Men du er lige så meget deres datter og du har også behov for opmærksomhed fra dine forældre.

Måske skal I tage en snak derhjemme, hvor du for sagt til dine forældre at du savner opmærksomhed fra dem og hjælp til at få styr på din migræne. Det kan være at I skal lave nogle aftaler derhjemme. Hvis det er svært at få det sagt, kan du måske vise dem svaret her fra BørneTelefonen.

Knus og kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat