Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Autistisk

Hej børnebrevkasse
 er en pige på 10 år der har et problem. Jeg tror jeg er autist for jeg kan ikke være sammen med andre eller fokusere ordenligt. Her kommer noget seriøst mærkligt: Hver gang jeg ser på et ulige tal bliver jeg helt panisk.Er jeg autist?
 
hilsen c

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 10 år, tak for dit brev som du kalder "Autistisk".

Du skriver, at du ikke kan være sammen med andre, at du ikke kan fokusere ordentligt og at du bliver helt panisk, hver gang du ser på et ulige tal. Og spørger om du er autist...

Som du måske ved, dækker begrebet autisme over mange forskellige tilstande, men der skal være opfyldt mange betingelser, før man kan tale om autisme. Ud fra hvad du skriver i dit brev, tror jeg ikke, der er tale om autisme. Men du er jo, som det fremgår, bekymret for det du oplever om dig selv, så jeg tænker, at det vil være godt for dig at tale med dine forældre om din bekymring, og sammen med dem finde ud af, om I skal gå videre og tale med jeres læge om det. Det er nok vigtigt, at der er en læge, der vurderer det, du synes er svært, og afgør, om det er noget, der skal undersøges nærmere - eller om det er nogle bekymringer, som du og din familie selv kan tackle.

Vil du mon kunne starte med at tale lidt med dine forældre om det, du oplever og som gør dig bekymret? Eller måske en anden sød voksen, som du tænker vil lytte til dig og hjælpe dig videre? Hvis du gerne vil have lidt hjælp til at komme i tanke om, hvem det kunne være, så kan du ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en af de søde rådgivere. Det er gratis, og du behøver ikke fortælle, hvem du er.

Mange hilsener

BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat