Stress og selvværd
Hej
Jeg er en pige på snart 19 år. Jeg har aldrig taget mig sammen til at komme ud med mine følelser indtil nu. I vil sikkert råde mig til at tale med en voksen eller mine forældre, men det er bare svært, da det ikke hjælper på noget. Har en mærkelig forhold til mine forældre. Kan ikke lide at dele personlige ting med dem. Snakker generelt ikke meget om mine svagheder, for folk især mine forældre synes sådan noget er pjat.
Jeg har haft en “svær” barndom. Jeg er blevet mobbet i flere år, samtidig med det, haft det svært med mine forældre. De har altid presset mig i forhold til skolen, og havde aldrig en safe place, fordi på skolen gik alting så skævt, og hjemme var bare stress. Min far er meget dominerende, og har været meget streng, men ikke meget mere. Føler mig tit ensom. Der er bare så mange ting i mit liv, jeg ønskede ikke var der.
Jeg tror at jeg har udviklet social angst. Har altid været en genert og tilbageholdene pige. Er så træt af det. Jeg føler ikke som en person, men at jeg står på sidelinjen af mit eget liv, og følger med i alle ting. Vil så gerne have en stærk personlighed, men er så svag og bliver så hurtigt såret. Jeg er altid nervøs og bekymrer mig for alt. Om jeg er en god storesøster. Om jeg får en god uddannelse. Om min mor er glad nok.
Elsker at omgås mennesker, men har svært ved det. Kan ikke finde ud af at have en normal samtale, bliver nervøs og begynder at stamme eller bevæge mig nervøst.
Føler mig så fortabt. Føler at hele mit liv er en facade. Jeg har så svært ved at elske mig selv for den jeg er.
Stresser også over mange ting. Jeg prøver altid være positiv, men ved at jeg er negativt indstillet. stresser over de mindste ting. Føler bare mit liv ikke er i mine hænder.
Ved du om jeg måske kan snakke med en psykolog eller en professionel over besked eller mail? Er ikke god til udtrykke mig mundligt. Eller er det normalt at have det sådan som en 19 årig?