Stress og selvværd

Kære ung på snart 19 år.

Hvor er det godt at du har fundet modet til komme ud med dine følelser. Og fortælle om det der er svært i dit liv.

Jeg kan høre, at det er rigtig mange ting, som du bærer alene. Og jeg kan høre at du forsøger at leve op til de forventninger og krav, som dine forældre og andre har til dig.

Jeg får også fornemmelse af, at du har gjort det i så høj grad, at du efterhånder ikke kan finde dig selv i det. Og du er nået der til, hvor du ved, at du ikke kan blive ved med at forsøge at være en anden end den du er.

Som du selv siger: du føler at du står på sidelinjen af dit eget liv. Du føler at hele dit liv er en facade, og at dit liv ikke er i dine hænder.

Det siger noget godt om dig, at du gerne vil gøre dine forældre glade. At du gerne vil være en god storesøster. At du stræber efter en god uddannelse.

Men det skal selvfølgelig ikke blive på bekostning af dig selv. Du skal jo også være glad og have det godt.

Du fortæller, at du ikke kan ikke finde ud af at have en normal samtale. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om du har forsøgt så meget at leve op til andres forventninger, at du er begyndt tænke på, om du selv er ‘forkert’. Om der overhovedet er plads til, at du kan være den du er, når du er sammen med andre.

Du behøver ikke leve op til alle andres forventninger. Du må godt være den, du er. Også selv om det måske betyder, at andre bliver skuffede. Eller synes, du burde føle anderledes, end du gør.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om du kender til dine personlige rettigheder: At du har ret til at tænke, som du gør. Du har ret til at udtrykke din tristhed. Du har ret til at udtrykke din tvivl. Du har ret til at tage fejl. Du har ret til at ændre mening.  Du har ret til at være dig. Ret til at have safe place i dit liv.

Du spørger om det er normalt at have det sådan! Jeg tror, at de fleste mennesker, vil kunne genkende dine tanker.

Jeg tænker, at der er mange på din alder der går igennem svære ting og bliver udfordret i livet. Jeg synes dog, at det lyder som om, du har rigtig mange svære ting på en gang.

Du har været udfordret i lang tid. Og du har oplevet, at du ikke har fået hjælp eller blevet forstået, når du har rakt ud efter hjælp.

Jeg synes, det lyder som en rigtig god ide, at du ønsker at finde en psykolog eller anden professionel at tale med. Måske du ikke behøver at lade dig begrænse til en over nettet. Psykologer er uddannet til at tale med mennesker, der har svært ved at finde ordene og forklare sig.

Der er ofte tilknyttet en psykolog på skole eller ungdomsuddannelse, som man går på. Du kan også tale med din læge om det. Du kan HER se om der i din kommune bliver tilbudt gratis psykologhjælp. Du er også velkommen til at ringe til os på 116 111 eller skrive på vores chat. Så kan kan vi sammen finde ud af hvilke muligheder du har for at få hjælp.

Jeg vil gerne slutte af med at sige, det er så godt, at du har fundet modet til at fortælle om dine følelse og rækker ud efter hjælp. Det fortæller mig, at du er klar til at ændre på din situation.

Hvor er det godt, at du har indset, at du gerne vil til at gøre plads til dig selv – så du ikke længere er tilskuer til dit eget liv.

Ja måske du opdager, at du slet ikke har så svært ved at elske dig selv. Men at du bare havde det svært med at elske den person, som du forsøgte at være. Men bare ikke var dig. Ja, det er bare en tanke.

Kærlig hilsen Børnetelefonen.