Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Stress

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 14-årige

Hvor er det bare godt at du søger hjælp. Jeg vil forsøge mit bedste for at hjælpe dig.

Det er ikke almindeligt at have hovedpine uafbrudt i 3 uger. Sådan skal man ikke gå rundt og have det.

Hovedpine kan komme af mange forskellige årsager. Man kan tage panodiler, som kan hjælpe lidt på hovedpine, sørge for at spise sund og varieret mad, drikke rigeligt med væske, få frisk luft og sørge for at hvile og sove godt om natten.

Men hvis hovedpinen fortsætter, er det på tide, at man tager til sin læge. Lægen kan fortælle mere om både årsager og behandling.

Jeg er glad for at høre, at du har fået en tid ved din læge.

Det er dog ærgerligt at der er så lang tid til. Men måske havde lægen ikke nogen ledige tider før? Måske kan din mor forsøge at ringe til lægen igen og bede om en akut tid?

Når man har så ondt i hovedet, at man føler at man skal besvime og heller ikke kan tage i skole – så har man gode grunde til at bede om en akut tid.

Det er virkelig vigtigt, at du får fortalt din mor om din mistanke om stress. Hvis du ikke kan lide at snakke med hende ansigt-til-ansigt kan du måske vise hende dette brev, som du har skrevet til os på BørneTelefonen? For når jeg læser det, så forstår jeg virkelig med det samme, at det bestemt ikke er sjovt at være dig i øjeblikket.

Det er dine forældres ansvar at hjælpe dig, trøste dig og støtte dig. Men måske ved de ikke helt, hvor dårligt du har det i denne periode? De skal vide, hvordan du har det, for at kunne hjælpe dig.

Måske har du forældre, du ikke taler så godt med. Så må du prøve at finde andre, der kan høre på dig og hjælpe dig. Hvem kan du få øje på? Du kan også fortælle lægen om din mistanke om stress. Du kan også gå til sundhedplejersken på din skole.

Jeg kender slet ikke dit liv, men måske behøver du hjælp til at gøre hverdagen mere enkel? Måske har du for travlt? Det kan være, at du føler dig presset af for store forventninger? Måske behøver du hjælp til ændringer hjemme – også i skolen?

Men det er en god ide at starte med at tage en tur forbi lægen.

Jeg ønsker dig rigtig god bedring.

Kærlige tanker fra BørneTelefonen.

 

Få endnu flere gode råde om hvordan du kan slappe af og finde ro

Der er forskel på at have travlt med en masse ting og så at være stresset. Det er ikke farligt at opleve mindre mængder af stress, det gør vi alle sammen. Men hvis du oplever, at du ikke kan slappe af og at du hele tiden føler dig bagud, så er det rigtig vigtigt, at der bliver gjort noget ved det. Der er nemlig ingen børn, der skal have stress.

Måske du tænker: Hvorfor er jeg stresset? Hvordan undgår jeg stress? Hvad er symptomerne på stress? Hvordan ændrer jeg mine forventninger til mig selv? Hvordan siger jeg nej? Hvordan får jeg mere ro i min hverdag? Hvorfor føler jeg mig aldrig god nok?

Du kan blive stresset af forskellige årsager. Det kan fx være dine forældre pludselig skal skilles og den nye situation gør dig stresset og trist. Det kan også være, at du har alt for meget, du skal nå i din hverdag. Det kan også være, at du har for høje krav til dig selv.

Her på siden kan du få gode råd og læse andre børns breve og BørneTelefonens svar. Du kan også prøve en vejrtrækningsøvelse, der kan få dig til at slappe af eller du kan lave en plan, der kan hjælpe dig med, at huske dig på, hvad der gør dig i godt humør.

Stem
Føler du dig presset eller stresset? Har du meget, du skal nå i din hverdag? Stem her og se hvad andre har svaret.

Føler du dig presset?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat