Kære 13-årige pige,
Tusind tak for dit brev. Hvor er jeg glad for, at du har har skrevet herind til os. I dit brev har du skrevet, at du har det svært for tiden, og jeg fornemmer, at dine tanker fylder meget for dig lige nu. Jeg vil meget gerne forsøge at hjælpe dig til, hvad du kan gøre.
Først og fremmest synes jeg, at du er super god til at sætte ord på din situation, og hvad der fylder for dig lige nu. Det ser jeg som en kæmpe styrke, for det gør det nemmere for mig at forstå din situation og derfor også nemmere for andre at forstå, hvordan du har det indeni lige nu.
I dit brev sætter du så fint ord på, at bekymringer fylder meget i dine tanker lige nu, og at de gør, at du nogle gange bliver nødt til at tage hjem fra skolen. I brevet nævner du også, at din mor har sagt, at det ikke er den bedst løsning at pjække. Jeg kommer til at tænke på, at jeg synes, at du lyder super stærk og sej, at du forsøger at tage i skole, og så derefter mærker efter indeni, om du føler, at du kan være i skolen. Ud fra det du har beskrevet i dit brev, fornemmer jeg ikke, at du pjækker, så jeg forestiller mig, at det måske må være lidt hårdt at få at vide, at man pjækker, når man faktisk har det skidt indeni. Måske det kunne være rart at snakke lidt med din mor omkring, hvordan det får dig til at føle, når hun nævner, at du pjækker. For måske hun ikke er klar over, at det fylder for dig?
Det gør mig super glad at høre, at din mor virkelig er der for dig lige nu, og jeg får også lyst til at nævne, at jeg synes det er rigtig godt, at du har delt med hende, hvad der fylder for dig lige nu. Det er nemlig altid en rigtig god ide og hjælp, at man deler med andre, som man er tryg ved, hvordan man har det indeni, når man har det svært. Det kan nemlig give lidt mere ro på ens tanker. Måske du også oplevede, at det gav dig lidt ro, da du delte med din mor, hvad der fylder for dig lige nu?
Jeg kommer til at tænke på, om dine lærere på skolen mon ved, hvordan du har det lige nu? Det kan være, at dig og din mor måske allerede har snakket med dem omkring, at bekymringer fylder særligt meget for dig lige nu. Jeg kommer til at tænke på, at det måske kunne være, at lærerne kunne hjælpe dig til, at dine bekymringer ikke tager overhånd, og at du føler, at du bliver nødt til at cykle hjem. Måske I sammen kunne lægge en plan for, hvordan du kunne få det bedre, når du er i skole?
Det kunne også være, at sundhedsplejersken på din skole ville kunne give dig lidt ro indeni at snakke med. Måske hun kan forklare dig, og måske også din mor, mere om tvangstanker, og også komme med nogle gode råd til, hvad du kan gøre for bedre at kunne være i dine tanker. Så du kan få det bedre igen. Hvad tænker du mon om det, kunne du have lyst til det?
Jeg kommer også til at tænke på, at der er flere øvelser, man kan lave, hvis ens tanker fylder meget. På BørneTelefonens hjemmeside, er der en side, hvor de mange forskellige øvelser er. Måske nogle af dem kunne hjælpe dig, når tankerne fylder særligt meget, både i skolen men også hjemme? Måske du mest har lyst til at kigge på øvelserne alene, men det kunne også være, at du synes, det var rart, hvis dig og din mor sammen kiggede på dem? Hvis du har lyst, kan du trykke her og læse mere: https://bornetelefonen.dk/bange-utryg-angst/
Afslutningsvis vil jeg nævne, at jeg synes, at du er en super modig pige, der som sagt er rigtig god til at sætte ord på og dele dine tanker med mig. Jeg ser det som en kæmpe styrke, at du har skrevet ind til os, og delt hvad der fylder for dig. Hvis du får lyst eller brug for det, så husk på, at du altid må skrive eller ringe ind til os igen. Vores telefonnummer er 116111. Kram til dig.
Kærlig Hilsen BørneTelefonen
