Kære pige på 12 år,
Tak for dit brev, hvor jeg kan læse at du slet ikke har det godt for tiden. Hvor er det godt du reagerer på, at du kan mærke at du ikke har det godt. Du skriver til os på BørneTelefonen for at få råd til hvad du kan gøre. Det er stærkt gået.
I dit brev fortæller du, at du har meget kvalme, at du er ked af det og at du har selvmordstanker hver dag. Og at du faktisk mest er tryg alene på dit værelse. Det lyder virkelig ikke rart. Jeg kan godt forstå du græder meget, og at du gerne vil have hjælp til at få det bedre. Du er bestemt ikke en dum person, du er klog og modig når du beder om hjælp.
Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at give dig nogle råd, du forhåbentlig kan bruge.
Min første tanke er, at det vil være godt at finde nogen at tale med. Du skriver du mest er tryg alene. Men man kan godt opleve at når man er meget alene, kan alle de dårlige tanker blive endnu sværere. Det kan faktisk være en lettelse at få sagt højt, hvordan man har det til nogen der kan lytte. Måske du også oplevede, at det lettede lidt, da du skrev dit brev til brevkassen?
Jeg vil normalt foreslå dig, at du kunne tale med dine forældre. Alle børn har nemlig ret til at føle sig trygge derhjemme og få den omsorg de har brug for derhjemme.
Når jeg læser dit brev, bliver jeg i tvivl, om det er en mulighed for dig, at tale med dine forældre.
Du skriver at du for det meste er uvenner med din mor, og så kan det måske være svært at tale med hende. Vil det på nogen måde føles som en god ide at tale med din mor om hvordan du har det? Måske jeres skænderier også er med til at gøre dig ked af det? Så kunne I få talt om, hvordan I har det med hinanden derhjemme? Hvis du synes det er svært kunne du vise hende dit brev og mit svar og så kunne I tale sammen om det.
Eller kunne du tale med din far? Du skriver dine forældre er skilt, men jeg kan ikke læse om du også bor hos din far. Mon du kunne tale med ham?
Jeg ønsker for dig, at du skal tale med en voksen om, hvordan du har det. For det er ikke meningen, at børn skal klare de problemer du oplever alene.
Hvis du ikke føler at du kan tale med dine forældre, vil det måske være en mulighed at finde en lærer i skolen du stoler på, som du kan fortælle hvordan du har det. Jeg håber du kan tænke på en voksen du kan få snakket med. De kan nemlig hjælpe dig med at søge hjælp til at få det bedre.
Jeg læser i dit brev, at du føler dig anderledes end de andre på din skole. Du skriver også at du føler dig overvægtig. Jeg ved fra andre børn, at det at føle sig anderledes kan være rigtig hårdt. Ikke mindst, hvis det er fordi man ser anderledes ud og ikke rigtig føler man kan gøre noget ved det. Alle børn ønsker at være en del af fællesskabet, og det kan være svært hvis man føler sig meget anderledes. Det er ikke en følelse du er alene med.
Her ville det faktisk kunne hjælpe at tale med din lærer, som ville kunne hjælpe dig henne i skolen. Hvad tænker du om det? Din lærer vil også kunne hjælpe dig med at få kontakt til sundhedsplejersken på jeres skole. Sundhedsplejersken kan tale med dig om både de svære tanker du har, men også om at du føler dig overvægtig. Hun vil kunne hjælpe dig med at finde ud af hvilken hjælp du har brug for.
Endelig vil jeg foreslå dig muligheden for at tage kontakt til Headspace. Headspace kan rådgive dig, som os på BørneTelefonen, gennem telefon og breve. Men de har også afdelinger i hele landet, hvor man kan møde op og snakke med nogen ansigt til ansigt. Du kan læse om det her.
Som du kan læse i mit brev, er der mange ting jeg ville ønske jeg vidste mere om, for at kunne hjælpe dig videre. Jeg tænker på, om du kunne have lyst til at ringe til BørneTelefonen? Her kan du snakke med en rådgiver helt anonymt, og du kan fortælle meget mere om, hvordan du har det og den situation du er i. Og så kunne I sammen lægge en plan for, hvad du skal gøre. Ville det mon være en mulighed? Du kan ringe hver dag på 116111
Jeg håber de tanker jeg har delt med dig her, vil give dig mod på at række ud efter mere hjælp. Jeg tror på dig og ønsker dig alt det bedste.
Mange kærlige tanker fra BørneTelefonen.
