Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvad gør man når man er livstræt?

Hej børnetelefonen

Jeg er en pige der snart fylder 16.
Jeg føler mig livstræt. Som om livet ikke rigtig har nogen mening eller som om det ikke er værd at leve. Jeg føler faktisk ikke at jeg “lever”. Jeg er her enlig bare. Jeg har ikke nogen grund til at lave. Jeg stræber ikke efter noget og jeg har ingen drømme. Jeg er bange og nervøs for fremtiden. Jeg stresser over fremtiden. Jeg er bange for at jeg ikke kan klare mig gennem gymnasiet eller medicin studiet. Jeg er bange for jeg ikke kan blive kirurg. Jeg føler mig virkelig tom. Jeg har ikke nogen venner. Ingen hobby. Ikke noget. Jeg er føler mig ikke tom. Jeg er altså tom. Der er ingenting i mig. Jeg snakker, smiler og griner bare når jeg glemmer, hvor sørgeligt et liv jeg lever. Jeg er ligesom en tom spand. En spand der er tom, men alligevel bare larmer. Jeg føler mig virkelig som ingenting. Nyder folk at være sammen med mig ? Er der overhovedet nogen som har LYST til at være sammen med mig. Er der nogen som savner mig måske ? Er der nogen der lægger mærke til små ting om mig og min personlighed. Alle har jo hovedrollen i deres eget liv. Livet er jo som en slags film. Man er selv hovedpersonen og mor, far, søskende og alle andre er bipersoner. Jeg føler mig derimod som en biperson i min egen fim. Jeg ser mig selv i hjørnet og baggrunden af alting. Jeg føler ikke jeg har en plads nogle steder. Jeg tror ikke der vil “mangle” noget hvis jeg forsvandt. Mine mostre og mine forældre siger at de elsker mig når jeg spørger dem, men det føles slet ikke sådan. Jeg føler virkelig at de ikke lægger mærke til mig. At ingen lægger mærke til mig. Jeg føler at de ikke elsker mig fordi jeg er mig. Men mere bare fordi jeg er deres barn og man ligesom er forpligtet til at elske sit barn. Hvad gør man ved de her følelser ? Jeg har Google og undersøgt og det er altid sådan nogle lorte svar som “løb en tur”, “tænk positivt”. Jeg træner, jeg tegner, jeg går en tur. Intet af det lort virker. Der er gået flere år og, hver dag lægger jeg mærke til hvordan folk ikke ser mig. Jeg har været til lægen og de henviste mig til noget der hedder PPR. Der er gået 2 fucking uger og de tager kraftedeme ikke telefonen når min mor ringer. Så siger de at de vil ringe tilbage og det gør de så aldrig. Jeg er så ligegyldig at ikke engang de vil hjælpe mig. Det er lige før jeg selv tror på at jeg ikke er “noget”. Jeg tror snart jeg er en tom spand.

Hilsen.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du.

Mange tak for dit brev. Hvor er det godt du skriver, for jeg vil gerne hjælpe dig!

Det er helt almindeligt, at man kan havne i sådan en “suppedas” af håbløshed, som jeg tolker du er i nu.

Rigtig mange skriver til os fordi de føler sin som tomme spande, uden drømme og med følelser af ikke at være set. Jeg ved, at det kan være rigtig svært at have det sådan. Derfor er det godt, at få det sagt højt.

Man kan godt på den ene side føle sig som en tom spand mens man også er larmende, drømmende og har store følelser om alt det man ønsker at opnå. Sådan ser jeg dig.

Du beskriver nogle ønsker om at blive kirurg og klare dig godt på medicinstudiet. Men du er bange for, at det ikke vil lykkedes. Jeg får en fornemmelse af, at du virkelig ønsker, det vil lykkes. At det betyder meget for dig.

Selvom det ikke føles sådan altid, så tænker jeg faktisk at det viser, at du også har rigtig store drømme for dig selv. At du ønsker et liv, hvor du opnår disse ting. Det er jeg helt sikker på, at du vil kunne. Men det er vigtigt, at du oplever at blive set og hjulpet, så de tunge tanker fylder mindre.

Jeg læser i dit brev, at du indimellem glemmer at være livstræt. Dette er et tegn på din livskraft, og jeg er sikker på, at du kan få mange flere af de øjeblikke hvor livskraften får dig til at grine, snakke og smile. Det lyder nemlig også rigtig skønt.

Det er godt at du både forsøger med dine forældre, og ved lægen. Det fortæller mig også, at du godt kan mærke et sted indeni, at sådan som du har det, er ikke sådan du skal have det, og derfor er det bare så stærkt at du reagerer på det.

Du beskriver så godt, hvordan du har det, og er god til at sætte ord på, og mærke efter. Jeg tror, at du kan bruge den styrke til at få det godt igen.

Det hjælper nogle gange, hvis man tænker, at alle vores følelser skabes af vores tanker. Så når vi tænker triste tanker, så får vi triste følelser. Vi bestemmer ikke selv hvilke tanker vi “får serveret”, men når man opdager, at vi ikke behøver at tage alle tanker alvorligt, så kan vi lære at sortere i dem.

Selvom alle tanker virker helt vildt ægte og virkelige, kan man komme ind i en vane, hvor de tunge tanker på en måde overskygger alle de drømme man har for sig selv. Det er ligesom sådan vores hjerne fungerer. Den tror på alt der kommer i tankerne. Alle de tanker der ikke er hjælpsomme, kan lærer ikke at tro på. Men det kræver øvelse, men også hjælp fra andre.

Når der endelig kommer hul igennem til PPR, håber jeg meget at de, ligesom jeg, tager dig alvorligt, og hjælpe dig videre. Det er min erfaring at de gør.

I ventetiden, som desværre kan komme, da der desværre er mange som dig, der ikke trives, er det vigtigt at du ikke går alene med dine følelser af livstræthed. Måske du kan fortælle dine forældre, at ventetiden er rigtig svær og giver dig tunge følelser. Jeg tænker nemlig, at det er rigtig vigtigt, at du oplever at nogen passer på dig og lytter indtil hjælpen fra PPR er der.

Følelsen af tomhed, ligegyldighed og stress over fremtiden, er nemlig ikke følelser du skal gå med selv, og derfor er jeg så glad for at du viser din styrke, og rækker ud til os på BørneTelefonen. Måske det ville være rart at skrive mere med os? På mediet MEMO kan du skrive med den samme rådgiver flere gange. Måske det vil være rart? Du kan læse mere her.

Du skal helt sikkert have noget hjælp, men du er ikke gået i stykker, og du kan få det godt igen. Lige som når himlen er blå, bagved et tordenvejr. Himlen går ikke i stykker og er altid blå, når uvejret går over. Du går ikke i stykker, selvom det godt kan føles sådan lige nu.

De bedste tanker fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råde om hvordan du kan slappe af og finde ro

Der er forskel på at have travlt med en masse ting og så at være stresset. Det er ikke farligt at opleve mindre mængder af stress, det gør vi alle sammen. Men hvis du oplever, at du ikke kan slappe af og at du hele tiden føler dig bagud, så er det rigtig vigtigt, at der bliver gjort noget ved det. Der er nemlig ingen børn, der skal have stress.

Måske du tænker: Hvorfor er jeg stresset? Hvordan undgår jeg stress? Hvad er symptomerne på stress? Hvordan ændrer jeg mine forventninger til mig selv? Hvordan siger jeg nej? Hvordan får jeg mere ro i min hverdag? Hvorfor føler jeg mig aldrig god nok?

Du kan blive stresset af forskellige årsager. Det kan fx være dine forældre pludselig skal skilles og den nye situation gør dig stresset og trist. Det kan også være, at du har alt for meget, du skal nå i din hverdag. Det kan også være, at du har for høje krav til dig selv.

Her på siden kan du få gode råd og læse andre børns breve og BørneTelefonens svar. Du kan også prøve en vejrtrækningsøvelse, der kan få dig til at slappe af eller du kan lave en plan, der kan hjælpe dig med, at huske dig på, hvad der gør dig i godt humør.

Stem
Føler du dig presset eller stresset? Har du meget, du skal nå i din hverdag? Stem her og se hvad andre har svaret.

Føler du dig presset?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat