Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Depression og stress??

Hej
Jeg er en ung pige på 18 år, som går i 2g, med livet fuld af fest, farver, venner og gode karakter, men pludseligt midt i september skete der noget. Lige pludselig begyndte jeg at blive ked af det. Jeg græd uafbrudt og var stresset og drænet for energi uden grund. Jeg er en pige med følelserne ude på tøjet og derfor var det ikke nemt for mig at skjule, til sidst blev det nærmest en belastning.

Jeg besluttede at fortælle mine veninder fra klassen om det, men de tog ikke godt i mod det, i stedet blev vi uvenner og jeg fandt ud af at de gjorde grin med hvordan jeg havde det, hvilket jeg konfronterede dem med, og nu har vi ingen kontakt længere. Jeg snakkede med min mor, som har været en kæmpe støtte for mig.

Dengang snakkede vi om at læge var en mulighed, men at jeg skulle huske at, hvis jeg gik til læge med det nu, kunne det være noget som de ville gå tilbage og kigge på resten af mit liv, hvis jeg skulle fejle noget igen. (Det skal lige siges at min far af psykisk syg, og vi ikke har kontakt, og derfor har jeg svært ved tanken om at skulle samlingens med ham.)

Efter det begyndte at gå ned af bakke, er jeg begyndt at snakke med min studievejleder på skolen et par gange om ugen, og det er en kæmpe hjælp, hun kan hjælpe mig med at strukturere mine afleveringer og få dem helt slettet, hvis alt brænder på. Udover at jeg snakker med hende har hun henvist mig til en psykolog som er tilkoblet skolen, som var rigtig dygtig, men som lige i øjeblikket er fuld booket.

Jeg har snakket med min studievejleder omkring det at gå til lægen, og jeg føler virkelig at hun presser på. Jeg har ikke lyst fordi jeg synes det er pinligt og jeg ved ikke hvad man skal ringe og sige. derudover har jeg ikke lyst til at få nogle piller, fordi jeg ikke vil gøres “syg” og jeg føler ikke at min mor synes at det med lægen er en god ide.

Jeg er i tvivl om jeg skal ringe til lægen eller ikke, og hvad lægen kan gøre for mig i såfald.

Hilsen en ked af det og forvirret pige.

Pige, 18 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 18-årige pige.

Det lyder som om du har rigtig mange følelser og tanker, som du går og kæmper med. Derfor er glad for at du har valgt, at skriver herind til BørneTelefonen.
Studielivet kan være hårdt, og også hårdere end mange går og tror, da der er pres fra alle sider af i forhold til ikke at få glip af noget, finde sig selv og samtidig få gode karakterer.

Det du oplever, med at være udkørt, stresset og ked af det, det oplever rigtig mange unge i din alder. De fleste unge, jeg har skrevet med, har oplevet at have det på samme måde som dig. De vil gerne være 100% alle steder på en gang – og det bliver ikke bedre nu hvor Corona, påvirker vores hverdag ekstra meget.

En ting jeg vil fortælle dig er, at jeg synes, at du er virkelig modig. Det siger jeg på baggrund af, at du turde fortælle dine veninder hvordan du havde det, og endda efterfølgende konfronterede dem, da de tog dårligt imod det. Dét er der ikke mange der kunne gøre, og jeg synes virkelig det er godt gået!

Dog er jeg ærgerlig over, at de veninder ikke tog bedre imod dig, og støttede dig da du havde brug for det..
Så det er rigtig dejligt at høre, at du har din mor som støtter dig, og som du kan snakke med – bliv endelig ved med det!

Jeg forstår godt din bekymringer der vedrører din far, og at du ikke har lyst til at blive sammenlignet med ham eller ’ende’ som ham. MEN husk på, bare fordi din far han er psykisk syg, så behøver du slet ikke at blive ramt af psykisk sygdom.

Men man kan nemlig ikke tale så firkantet om arvelighed i forhold til psykisk sygdom. Undersøgelserne på området er lavet på kæmpe gennemsnit, der ikke siger noget om lige din situation, og de faktorer, er spiller ind hos dig og din familie. Derudover dækker begrebet ‘psykisk sygdom’ over mange forskellige scenarier og kategorier, hvor tendensen til arvelighed spiller meget forskelligt ind.

Det vigtigste er, som du også gør – at få hjælp, støtte og snakke højt om det.

Det du beskriver, er som sagt noget mange unge oplever, og kan være typiske tegn på stres.

Du nævner i dit brev, at du føler din studievejleder presser lidt på i forhold til at gå til din læge, har du muligheden for at snakke med hende om, hvordan du har det med lægen? Så forstår hun måske bedre din situation, og stopper med at presse dig?

Jeg ved ikke hvordan din læge vil tage imod dig, men jeg kunne forestille mig, at du ville skulle snakke lidt om hvordan du har det, og at I sammen kunne komme frem til en løsning. Du ville også kunne få en snak om arveligheden, som du jo er bekymret for. Det er langt bedre at tale med lægen om det, end at søge informationerne på nettet.

Du kan sagtens fortælle din læge, at du ikke vil have piller. Du har også muligheden for at bede om en henvisning til en psykolog – din læge har overblik overblik mulighederne.

Det ville være godt for dig at snakke med en, som ved noget omkring dine tanker og følelser, og som kan være med til at give dig nogle redskaber. Som du også selv nævner, så hjælper det allerede meget med din studievejleder, som kan hjælpe dig med struktur i hverdagen.

Men en ting er sikkert, og som du skal huske på. Det er ikke spor pinligt at stå ved hvem man, og bede om hjælp. Det viser nemlig du er meget stærkere og modigere, end de fleste mennesker her på jorden. Det kræver virkelig meget at skulle bede om hjælp og være sårbar, men det også det du kommer længst med. – det er noget du skal prøve at omfavne, i stedet for at gøre det til skamme. Håber det giver mening for dig?

Du skal mærke efter i dig selv, om du har lyst til at tage til lægen, eller om du evt. vil opsøge en psykolog uden hjælp fra lægen. Du skriver, at du ikke rigtig ved hvad du skal fortælle lægen. Du kunne måske sige noget i retningen af: ”Hej.. Jeg vil gerne bestille en tid til en snak .. Det drejer sig om stress.” Så kan du altid uddybe det senere, når du er inde ved lægen.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget – og at du forhåbentlig har fundet bare lidt ro i, at du faktisk er meget modigere end de fleste. Jeg håber også, at mit svar har givet dig noget at tænke over, og at du vælger at tage snakke med en læge eller en psykolog.

Jeg sender dig en masse tanker fyldt med god energi din vej.
De kærligste hilsner BørneTelefonen.

Få endnu flere gode råde om hvordan du kan slappe af og finde ro

Der er forskel på at have travlt med en masse ting og så at være stresset. Det er ikke farligt at opleve mindre mængder af stress, det gør vi alle sammen. Men hvis du oplever, at du ikke kan slappe af og at du hele tiden føler dig bagud, så er det rigtig vigtigt, at der bliver gjort noget ved det. Der er nemlig ingen børn, der skal have stress.

Måske du tænker: Hvorfor er jeg stresset? Hvordan undgår jeg stress? Hvad er symptomerne på stress? Hvordan ændrer jeg mine forventninger til mig selv? Hvordan siger jeg nej? Hvordan får jeg mere ro i min hverdag? Hvorfor føler jeg mig aldrig god nok?

Du kan blive stresset af forskellige årsager. Det kan fx være dine forældre pludselig skal skilles og den nye situation gør dig stresset og trist. Det kan også være, at du har alt for meget, du skal nå i din hverdag. Det kan også være, at du har for høje krav til dig selv.

Her på siden kan du få gode råd og læse andre børns breve og BørneTelefonens svar. Du kan også prøve en vejrtrækningsøvelse, der kan få dig til at slappe af eller du kan lave en plan, der kan hjælpe dig med, at huske dig på, hvad der gør dig i godt humør.

Stem
Føler du dig presset eller stresset? Har du meget, du skal nå i din hverdag? Stem her og se hvad andre har svaret.

Føler du dig presset?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat