Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Spiser slik i stedet for mad

Hej.

Jeg er en pige på 16 år, 171 høj og vejer ca. 52 kg.

Jeg ved ikke om jeg måske er kommet ind i en eller anden underlig form for spiseforstyrrelse.

Jeg ved godt selv at jeg ikke er tyk, men alligevel vil jeg bare gerne være tyndere!

Jeg spiser morgenmad hver dag (1,5 skiver rugbrød eller en bolle fx) i skolen spiser jeg ca. en Skive rugbrød (nogengange to) og et stykke frugt eller en müslibar. Det lyder vel egentlig okay, men det er når jeg kommer hjem, at det går helt galt.

Jeg æder og æder slik, kager og Chips. I min familie har vi to store skuffer fyldt op med søde sager, og jeg er blevet så vildt afhængig. (Det startede ca. her i januar 2018 hvor eksamens forberedelserne var ved at begynde og jeg lige skulle have lidt trøsteslik og lidt lækre Chips til at hygge med.

Men nu har det taget overhånd.

Alene i dag har jeg spist 3 stykker kage og 3 mellemsmå skåle fyldt op med Chips. Jeg kan ikke lade være.

Men til gengæld spiser jeg ikke mad. Fra kl 12:00-19:00 lever jeg af slik, kager og Chips. Jeg skammer mig og føler jeg har brugt mit daglige kalorie indtag, men i stedet for slikket, bliver det den almindelige mad der ryger.

Det er forfærdeligt og jeg ville ønske jeg kunne komme ud af den vane med søde sager. Jeg spiser dog altid en stor portion aftensmad og vejer mig i øvrigt ca 2 gange dagligt.

Hvad skal Jeg gøre for at komme ud ad denne vane med slik?

Jeg vil dog stadig forblive ‘tynd’. Jeg træner i øvrigt aldrig – det orker og gider jeg ikke.

Og er det her en mærkelig form for spiseforstyrrelse??

Jeg har forresten snakket med min mor om det og hun siger bare det er et spørgsmål om viljestyrke og selvkontrol. Også selvom hun siger nej til mig, så spiser jeg bare slik alligevel…

hvad pokker skal jeg gøre???

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Det er meget nemt at sige, at det er et spørgsmål om viljestyrke, men når der er to skuffer fyldt med søde sager i huset, er det meget, meget svært at stå imod. Jeg tror, at det vil være en god idé at starte med at få dem tømt ud. Du kan spørge din mor, om hun vil være sød at hjælpe dig og gemme slikket væk og måske hjælpe dig med, at der er sunde snacks i stedet, så du kan øve dig i at slippe de søde sager. Så det tænker jeg, at du skal tale med din mor om.

Især i perioder, hvor man skal præstere rigtig meget, føler sig stresset, eller hvor man går og er lidt ked af det, så man ikke hviler i sig selv, kan søde sager og chips være en slags nem belønning, der får én til at slappe af og finde ro i sig selv; føle tilfredsstillelse og glæde – men bagefter kommer den dårlige samvittighed, og så starter man forfra med at blive lidt ked af det, og så trøstespiser man igen…
På den måde kan det hele komme til at gå i ring. Det er et ret typisk mønster, som mange mennesker oplever at gå igennem.

Rent videnskabeligt udløses et “lykkestof” (Dopamin) i hjernen, når man belønner sig selv med noget godt, ved fx at spise noget lækkert. Det giver en følelse af velvære, og den følelse vil man gerne holde fast i, hvilket kan gøre det svært at slippe af med en dårlig vane. På den måde kan man ifølge forskellige forskere blive sukkerafhængig på samme måde, som man kan blive afhængig af cigaretter, alkohol og stoffer. Derfor skal man tage det alvorligt, og øve sig i at få de gode følelser på andre måder.

Jeg tror faktisk ikke, at der er tale om en spiseforstyrrelse, for du spiser jo almindeligt til måltiderne. Men det lyder som om, at du træffer de nemme hurtige valg, som desværre ikke er så gode for dig. Det vil sige, at det måske føles nemt lige at hive noget op af skuffen, når du bliver sulten, mens det kræver lidt mere tid og “besvær” at smøre en mad eller tage en portion havregryn eller skrælle en gulerod.

Når man spiser søde sager eller chips, så får man en umiddelbar mæthedsfølelse, men fordi disse ting ikke indeholder særlig megen næring, bliver man hurtigt sulten igen. Derfor kan man hurtigt komme til at spise for meget af det søde, fede og salte.

Jeg vil foreslå, at du bestiller en tid hos lægen og/eller sygeplejersken hos lægen for at få en snak om sundhed og ernæring, så du kan få brudt den vane, du er kommet ind i, for jeg kan høre, at det går dig rigtig meget på.
Her kan de også hjælpe dig med at få lavet en kostplan, som gør dig mæt, så du ikke føler så stærkt et behov for det søde og salte. Eller de kan henvise dig til nogen, som kan. Det er vigtigt, at der bliver sat system i det, du spiser, så du får bugt med de vaner, du så gerne vil slippe af med. Det er også bedre at få de gode ting, når der er pres på hverdagen.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Gode råd og øvelser til at styrke din mentale sundhed
Læs mere

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat