Hej 13 årige pige
Det lyder til, at der må være mange tanker og følelser, der fylder i dig. Det kræver meget mod at spørge om hjælp, hvilket du har gjort, ved at skrive herind. Respekt herfra! Jeg vil rigtig gerne være med til, at give dig et kærligt skub på vejen.
Du er god til at sætte ord på dine følelser og tanker. Det er modigt, at være ærlig omkring sine tanker. Og jeg ved, at der er mange andre, der vil kunne genkende det, du beskriver.
Det er sikkert stadig nyt for dig, at have erkendt at du har en spiseforstyrrelse. Og det er nyt, at du får hjælp. Lige pludselig, er der nogen der "blander sig" i din spiseforstyrrelse. Og du føler nok, at du mister kontrollen. Det er meget naturligt, at du er reagerer på det. For mange, har spiseforstyrrelsen og kontrollen været en ven i en periode. Og pludselig er der nogen, der prøvet at tage den "ven" fra dig.
Men som du helt sikkert ved, er det også en meget farlig ven. En falsk ven, på en måde. For den passer i virkeligheden ikke på dig. Når du har taget på i vægt, kan det være, at du skal arbejde på at finde ud af, hvad spiseforstyrrelsen har hjulpet dig med? For mange er det sådan, at der er noget indeni, der er svært at overskue. Og så er det nemmere, at fokusere på vægt og mad. Er det noget du kan genkende?
Du er meget mere end din spiseforstyrrelse. Men du skal måske have hjælp til, at blive mindet om det, sådan at du langsomt kan vinde over din spiseforstyrrelse. Og fortælle den, at din identitet består af langt mere, end blot den. Spiseforstyrrelsen vil være en del af din historie. Men den skal ikke bestemme over dit liv og helbred.
Når jeg læser dit brev, fornemmer jeg egentlig, at du gerne vil have det bedre. Selvom, at det også er svært. Du beskriver faktisk også meget præcist, at der er nogle ting, der ikke rigtig hjælper dig. F.eks. det her med at gå til gruppesamtaler. Det er en naturlig reaktion. Men det er vigtigt, at dine behandlere eller dine forældre, får det at vide. For det lyder som om, at gruppesamtalerne lige nu gør det svært at slippe spiseforstyrrelsen. Måske kan du være i grupperne, når der er gået noget tid og du er blevet mere frisk.
Nu ved jeg ikke hvem du snakker bedst med. Måske din far, eller din mor? Eller en behandler? Har du mon fortalt dem, omkring de tanker, som du beskriver så flot i brevet her?
Jeg kan høre, at dine forældre gerne vil hjælpe dig, og det er jeg glad for at høre. Hvis de får flere af dine tanker og følelser at vide, så kan de hjælpe dig endnu mere.
Nu er der måske blevet sat endnu flere tanker i gang hos dig. Brug en dag eller to til at tænke dem igennem og se hvilke du kan bruge. Jeg er ikke i tvivl om, at du nok skal komme til at smile igen.
Jeg ønsker dig alt det bedste.
Kærligste tanker
BørneTelefonen
