Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg tror jeg har anoreksi

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 10 år

Jeg forstår at du har det svært i din klasse for tiden. Du føler at du ikke passer ind. Du føler dig for tyk og har gjort det længe. Derfor synes du at du er nødt til at gøre noget, så du slipper for at komme i skole.

Du håber, at du taber du dig rigtig meget, så kan du undgå at komme i skole. Du synes derfor at det er irriterende, at du ikke kan bestemme over din egen krop.

Jeg forstår godt at du gerne vil gøre noget. For hvis du ikke skal i skole, så skal du ikke forholde dig til det som er så svært. Er det mon rigtig forstået?

Jeg vil gerne forsøge at komme med nogle ideer til, hvad du ellers kan gøre.

Jeg ved, at det er svært når man ikke er tilfreds med sin krop. Uanset om man føler sig for tyk eller for tynd. Så jeg forstår godt, du kan være ked af det. Men jeg ved også fra unge, at man kan blive ked af sin krop, hvis man også er ked af andre ting. Ting som man ikke har det godt med.

Det kan være, man ikke er glad i sin skole. Det kan være det, der fylder så meget, at man føler, at man ikke er god nok. Derfor er det godt du skriver, så du allerede er ved at få hjælp.

Faktisk så kan børn opleve at blive mere tilfreds med sig selv, når de får hjælp til det som også er svært. Jeg tænker derfor, at det kan være en god ide at få nogle voksne til at hjælpe med det som er svært i klassen.

Jeg tænker på om din lærer ved at det er svært for dig? Det er nemlig også lærernes ansvar at sørge for, at man har det godt i klassen.

Mon du har snakket med din mor om det? Altså fortalt hende at du føler, at du ikke passer ind i klassen? Jeg tænker, at det vil være godt hvis du kunne fortælle hende, hvorfor du ønsker at spise så lidt. Måske kunne hun hjælpe dig med at I snakker med din lærer om det?

Jeg tror at din mor ønsker at du skal have det godt. Hun ved jo at det ikke er sundt at spise så lidt som du gør for tiden. Hvis man spiser så lidt, så mister man energi og det er hårdt for ens krop. Derfor forsøger hun at passe på dig, når hun hiver dig til side. Hun er måske også bange for at du er ved at få anoreksi. Måske har din mor også lagt mærke til, at du ikke har det helt godt?

Det er dine forældres ansvar at passe godt på dig. Din forældre skal sørge for, at du får mad, varme, tryghed, lærdom og kærlighed, så du kan udvikle dig. Så selvom det er din krop, så skal din mor være med til at der bliver passet godt på den og dig. Jeg synes det er godt, at hun er opmærksom på dig.

Jeg håber at du kan få snakket med din mor om problemerne i skolen, så hun forstår hvorfor du ikke spiser. Men også at du får hjælp så du kan blive mere tilfreds med dig selv.

Hvis I har brug for hjælp og rådgivning kan I også få hjælp hos: Spiseforstyrrelser – rådgivning

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Gode råd og øvelser til at styrke din mentale sundhed
Læs mere

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat