Kære pige på 10 år
Mange tak for dit brev, hvor du fortæller, hvordan du har det, og hvad du har været udsat for.
Hvor er det godt, at du skriver, for det lyder bare slet ikke rart, og vi vil meget gerne hjælpe dig.
Det gode
Jeg er glad for at høre, at du har en bedste veninde, og at du går på en dejlig skole. Det er bare så vigtigt, at man har det godt i skolen, og at man har venner.
Og det er sørme godt, at din mor ikke bor sammen med den mand længere, når nu hans datter behandlede dig så dårligt.
Din venindes veninde
Jeg kan godt forstå, at du synes, det er ubehageligt at skulle høre om din venindes veninde, som har været med til at mobbe dig.
Det er sikkert rigtig svært at glemme, hvad hun har gjort, og det er helt naturligt, at du bliver bekymret, når hun pludselig er inde i dit liv igen. Men måske kan problemet løses.
Måske kan din veninde hjælpe jer med at blive gode venner?
Måske har I brug for at lære hinanden bedre at kende. Og måske tænker hun slet ikke over, at hun har mobbet dig engang.
Nogle gange ved de, der mobber, faktisk ikke, at det er dét, de gør. De ved ikke, hvor ked af det den anden bliver, når de siger noget grimt eller ikke vil have én med i en leg. Derfor kan det nemt være, at hun ikke ville tænke over det, hvis I alle tre var sammen en dag. Måske ville det faktisk blive sjovt, og I kunne blive gode venner. Hvad tænker du mon om det?
At tale med dine forældre
Du skriver, at ingen af "dem" ved, hvordan du har det. Mon du mener både dine forældre, din søster og din veninde?
Hvis de ikke ved det, synes jeg, at du skal fortælle dem det. Især dine forældre. Det er rigtig vigtigt, at de ved det, for det er dem, der skal hjælpe dig med at få det bedre, for du skal da ikke gå og have det så dårligt, at du mister lysten til at spise. Og du skal da heller ikke gå og skære i dig selv.
Det vil været meget bedre, hvis du får talt ud om tingene og samtidig kan få en følelse af, at dine forældre og din søster er der for dig, så du kan få det godt igen.
Hvis det er svært at finde ud af, hvordan du lige skal få det sagt, kunne jo starte med at tale med din søster om det. Så kan hun måske hjælpe dig med at tale med jeres forældre.
Er det en mulighed?
Du kunne også skrive et brev til dem, hvor du fortæller, hvordan du har det. Det kan nogle gange være lidt nemmere at gøre det på den måde, hvis man fx bliver lidt genert over at skulle sige det, eller ikke kan finde ud af, hvornår man skal gøre det.
BørneTelefonen kan hjælpe
Hvis du har brug for at tale lidt mere om, hvordan du skal få det sagt eller skrevet til dine forældre, så synes jeg, at du skal ringe til BørneTelefonen eller skrive på chat eller sms. Det er helt gratis, og du er anonym. Så skal vi nok hjælpe dig med at få skrevet et brev, eller finde ud af hvad du præcis skal sige.
Og hvis du bare har brug for at tale lidt om det hele, så er vi her også. Du skal endelig bare ringe eller skrive til os.
Spiseforstyrrelse
Hvis en bil ikke får benzin, så kan den ikke køre, og den går helt i stå.
Sådan er det også med mennesker. Hvis man ikke får noget at spise, så bliver man sløv og irritabel.
På den måde bliver det rigtig svært at komme i godt humør, og det bliver svært at koncentrere sig i skolen, og så begynder man måske at føle, at det hele er noget skidt.
Når man føler, at det hele er noget skidt, så kan det blive sværere og sværere at blive glad igen.
Derfor er det vigtigt, at du får noget at spise.
At føle sig tyk
Du skriver, at du føler dig tyk, selvom du er slank. Det tyder på, at den mobning, du har været udsat for, har fået dig til at føle dig forkert. Og det er du jo bare slet ikke. Men når man først har fået den følelse, så kan den være svær at slippe af med igen, i hvert fald hvis man står helt alene med det. Derfor vil jeg anbefale dig, at du fortæller dine forældre, at du har det sådan.
Selvskade
Når man skærer i sig selv, så tvinger man hjernen til at tænke på, at det gør ondt i såret - fremfor at koncentrere sig om, at man er ked af det, og at det gør ondt indvendig. Men man fjerner ikke det, man er ked af. Det bliver ved med at være der, og det kommer igen og igen, indtil man får hjælp til at takle det. Derfor er selvskade ikke en løsning, der virker.
Igen er det rigtig vigtigt, at du får talt med dine forældre.
Skolen eller fritidshjemmet kan hjælpe
En sidste ting, jeg vil foreslå dig, er, at du taler med din klasselærer eller en pædagog om, hvordan du har det.
Så kan de sammen med dine forældre aftale, hvordan de støtter dig i at få det bedre. Så ved du også, at du altid har en voksen ved hånden, lige meget om du er hjemme, i skole eller på fritidshjem eller klub, som du måske snart starter på.
Jeg vil ønske dig stort held og lykke med at få talt med dem, og med at få det bedre.
