Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mistet veninde

Hej BørneTelefonen

Jeg er en pige på 12 år som var vild med min ex- venindes Ex kæreste så jeg prøvede at lave en sjov tiktok hvor jeg skulle skrive til ham “hvor mange likes for at putte med dig” og skrev det fordi at jeg var 100% sikker på at han ville svare 10 mil. Eller sådan noget i den stil.

Men det var så min ex veninde der skrev på hans telefon så hun fandt jo ud af det og jeg har undskyldte for det

men hun siger hun ik kan stole på mig og at vi ik kan være veninder mere og hun var bare den bedste veninde i hele verden…. vi kyssede… vi puttede…. vi kaldte hindanen mus….. Jeg savner hende så fu*king meget😭😭😭

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Det er godt nok også en dum situation, og jeg kan så godt forstå, at du er ked af det.

For mig lyder det som om, at du ikke mente så meget med den tiktok. Det virker som om, at det var lidt for sjov, fordi du synes at ham fyren var sød. Du tænkte vist slet ikke over din venindes følelser, da du gjorde det. Har jeg mon ret i det?

Din veninde er vist blevet meget såret, og for hende handler det om tillid. Hun siger, at hun ikke tror, at hun kan stole på dig nu. Sådan en følelse kan godt være voldsom, men den kan også godt gå over igen med tiden.

Jeg vil foreslå, at du fortæller din veninde, hvor ked af det, du er. Hvor meget du savner hende. Og måske kan du også sige til hende, at du har lært noget, for det tror jeg, at du har. Du har lært, at ting gjort i sjov, kan gøre ondt på andre. Måske kan du fortælle hende, at du aldrig har ønsket at såre hende, og at du rigtig gerne vil gøre det godt igen.

Hvis du har svært ved at sige de her ting til hende, så kan du måske skrive et brev eller en besked til hende? Eller du kan lave en sød video eller et billede til hende, hvor du siger undskyld? Hvis hun kan se, at du har brugt tid og energi på beskeden, så kan hun også se, at hun betyder rigtig meget for dig.

Jeg tror ikke, at jeres venskab behøver at være slut nu. For mig lyder det som noget, som kan løses. Men det kan godt være, at din veninde får brug for lidt tid til at komme sig over det. Det kan du også sige til hende, fx: “Jeg forstår godt, hvis du har brug for tid. Jeg vil prøve at lade dig være i fred. Jeg håber bare så meget, at du på et tidspunkt bliver klar til at være veninder igen.”

Hvis hun holder fast i, at hun ikke vil være veninder mere, så synes jeg, at du skal tale med en god voksen. Jeg synes ikke, at du skal være alene med din sorg over at miste din veninde. Hvem har du mon, som du kan tale med? Det kunne være din mor, far eller måske en sød lærer?

Jeg håber, at du og din veninde finder hinanden igen.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat