Brev

Min venner spiser ik

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Tak for dit brev. Jeg kan fornemme, at du er bekymret for dine veninder, som ikke spiser særlig meget. Derfor er det rigtig godt, at du har skrevet her til brevkassen for at få råd til hvad du skal gøre for at hjælpe dem.

Først vil jeg sige, at du lyder som en utrolig omsorgsfuld pige, som rigtig gerne vil hjælpe dine veninder. Jeg syntes, at dine veninder er rigtig heldige at have en veninde som dig.

Jeg kan læse, at du selv sidste år prøvede ikke at spise aftensmad fordi du var så utilfreds med dig selv. Det lyder dog som om, at du på grund af det lærte, at der ikke kommer noget godt ud af at sulte sig selv.

Som du selv skriver er der jo ikke særlig mange, som bliver helt tilfredse med sig selv. De fleste vil altid kunne finde et eller andet, som de syntes er forkert ved dem selv. Derfor har du også helt ret i, at det bedste er at finde en måde hvorpå, at man kan nyde det man har fuldt ud. Jeg syntes at det er virkelig stærkt gået, at du er nået frem til det.

Men du er lidt nervøs for dine veninder

Jeg kan også godt forstå, hvis det snart gør dig ked af det når du ser hvordan dine veninder ikke spiser. Du har selv prøvet det og ved også, at det handler om, at de nok har det lidt svært og ikke er tilfredse med dem selv. Derfor er det også rigtig godt, at du gerne vil hjælpe dem. Det kan nemlig nogle gange være rigtig svært selv at se, at man har brug for hjælp, når man står i det.

En måde at hjælpe dine veninder på, kunne være at snakke med din lærer omkring din bekymring.

Din lærer vil kunne snakke med dine veninder omkring det og vil kunne sørge for, at dine veninder får den hjælp de har brug for. Hvis du ikke kan lide, at dine veninder ved at du har sagt det til din lærer, kan du snakke med din lærer om det så læreren ikke fortæller hvor hun/han ved det fra.

Jeg tænker måske også, at det kunne være en god ide at snakke med dine forældre om det.

Det lyder som om, at det fylder lidt meget hos dig, at dine veninder ikke spiser. Derfor er det rigtig godt, at snakke om det. På den måde begynder det nemlig at fylde lidt mindre.

En anden mulighed kunne også være at fortælle det til dine veninder.

Sige at du bliver bekymret for dem, når du ser at de ikke spiser. Måske kan du også fortælle dem om dengang du selv ikke spiste aftensmad og hvordan du havde det dengang.

Uanset hvad du vælger, så tænker jeg, at den bedste måde at hjælpe dine veninder på er at få sagt det til en voksen, som kan hjælpe dem.  Som du selv ved, er det nemlig rigtig dårligt ikke at spise og det kan have nogle negative konsekvenser for ens udvikling.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Du er altid velkommen til at skrive igen, hvis du får brug for det – eller ringe til BørneTelefonen på 116111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat