Kære pige på 15 Tak for dit brev. Hvis jeg lige prøver at vende din situation lidt på hovedet, så vil jeg starte med at sige, at når man kommer ud i nogle lidt svære og dumme situationer og så bagefter ærgrer sig og fortryder, så er det altså helt almindeligt og naturligt at man måske kommer til netop at fortryde og ærgre sig. Tænk hvis ikke du tænkte over billedet, men blot sendte det afsted uden en tanke – det ville ikke være nær så almindeligt og naturligt, som hvis man, som du, regerer med at fortryde bagefter. Så lad mig dermed sige, at jeg kan godt forstå, at det er svært at lade være med at tænke på det afsendte billede, det viser blot at du har en god portion fornuft i dig og du respekterer dig selv rigtig meget, ved at ville passe så meget på dig selv, at du måske ikke ville have sendt det afsted, hvis du i dag sad i situationen. Og alle kan komme til at få rodet sig selv ud i lidt svære situationer. Så tæller det bare bagefter, hvad man så gør ved det. Og du fortryder og tænker på det og søger hjælp og det er altså rigtig godt! Når man gør noget, som man kommer til at fortryde bagefter kan det være rigtig svært at lade det ’ligge’ og lade være med at tage sorgerne på forskud, som man siger. Man tænker hvad nu hvis det eller det skete. Men sagen er, at der ikke er ’sket’ noget (endnu), som jeg læser dit brev. Derfor synes jeg du skal gøre, præcis som du selv skriver nederst: Tænk på, at det er godt, at du har bh på og at du nok ikke kommer til at sende et billede afsted igen – man må lære af sine fejl og blive stærkere af dem. Selvom det er lidt en kliché, så passer det altså ret godt! Og selvom det kan være super svært, så er det nogle gange en rigtig god ide at prøve at øve sig på ikke at bruge for mange tanker og følelser på at ærgre sig og fortryde, men huske at lære af det svære man måske kommer til at rode sig ud i, mon det giver mening for dig?
Jeg tror ikke du må forvente af dig selv, at du glemmer det helt, før der nok er gået lang tid, men brug tiden imens på at hjælpe dig selv til ikke at bekymre dig for meget om noget der måske ikke kommer til at ske og hvis der så skulle ske noget, så må du måske bruge al din gode vilje og styrke på at tale med din mor eller far eller en anden voksen om, hvad der er sket, så kan de hjælpe dig med at gøre hvad der skal gøres, f.eks. kontakte politiet. Jeg kan godt forstå, at du måske ikke vil synes at det er let at fortælle om noget man fortryder eller ikke er særlig stolt af, men på den anden side, så er det altid rart måske bare at sige det højt, så bekymringerne får nogle ord på, så du ikke skal gå alene med dem. Du er også mere end velkommen til altid at ringe til os på Børnetelefonen og få en snak om dine tanker og følelser og hele situationen. Jeg synes, at kunne læse i dit brev, at du er en pige der gerne vil passe på dig selv og det skal du huske, for det er en styrke og super sejt. Og husk også, at selvom man kommer til at gøre ting man bliver ked af at have gjort, så kig fremad, lær af dine fejltrin, som du også så tydeligt beskriver du har gjort.
Jeg ønsker dig alt godt.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
