Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Instagram

Hej jeg er en pige på 15 år.
Jeg er bange for at poste billeder på Instagram, jeg er bange for hvordan omverdenen tager imod billederne. Og hvad nu hvis jeg ikke får nok likes? Hvad skal jeg gøre?

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Den bekymring er du ikke er alene om. Her på BørneTelefonen taler vi med mange børn og unge, som er bekymret for ikke at få nok likes på Instagram. Det fortæller jeg, fordi det kan være rart at vide, at du ikke er alene.

Der er mange, der synes, det er pinligt, hvis de ikke får likes nok. Måske man tænker, at det betyder, at man ikke er populær nok? Så er det bare vigtigt at huske, at likes ikke er alt.

Likes siger ikke noget om dig som person. Det er vigtigt at holde fast i, hvis man af en eller anden grund ikke får det antal likes, som man lige havde forventet.

Et par likes fra ens gode venner kan være vigtige, fordi man har fået dem fra nogen, der betyder noget fra en.

Har du mon snakket med dine venner om bekymringen for ikke at få nok likes? Det kan sagtens være, at du ikke er den eneste i din vennekreds, hvor den tanke fylder?

Så kan du måske foreslå, at I prøver at huske at like hinandens billeder, når I ser dem på Instagram?

Nogle gange handler det nemlig mere om, at man glemmer at få trykket på like. Det betyder ikke nødvendigvis, at andre ikke kan lide ens billede, hvis ikke de givet et like. Men blot at de ikke lige får trykket ‘like’. Kan du følge mig?

Uanset hvad, tænker jeg at det måske kunne være rart for dig, at dele tankerne med nogen. Ligesom du har gjort så fint ved at skrive herind. På den måde bliver man ikke ligeså alene om tankerne.

Du kan også tale med nogle andre end dine venner, hvis du hellere vil det. Det kunne fx være dine forældre, søskende eller en sød lærer?

Hvis du fx gerne vil tale med din lærer, kan du jo foreslå at I kan tale om likes på de sociale medier. Jeg oplever nemlig, at det kan være godt at snakke åbent om. Hvad tænker du mon om den mulighed?

Her til sidst får jeg lyst til at fortælle, at vi på BørneTelefonens hjemmeside har lavet en afstemning omkring sociale medier. Her viser resultaterne at flest synes at det er mere vigtigt, at have gode venner, end at få likes.

Når andre har det sådan, kan det måske også være med til at fjerne noget af det pres man ligger på sig selv om at få likes.

Du kan også prøve afstemningen her: Sociale medier – Er det vigtigt at få likes?

Jeg håber meget, at du kan bruge mit svar. Hvis du har brug for flere råd eller en uddybende snak, er du også altid meget velkommen til at ringe eller skrive ind på 116 111. Så ser vi på, hvordan vi ellers kan hjælpe.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat