Brev

billeder på mobilen

Hej Børnetelefonen,

jeg er en dreng på 15 år.

Jeg har et lille dilemma jeg måske håber at kunne få svar på eller evt. få et råd til hvordan jeg løser det.

problemet er det at, vi sidder i en tysk time sent på dagen i klassen, og snakker lidt frem og tilbage osv.

ligepludselig rækker denne her pige mig sin mobil telefon og spøger om vi ikke skal tage en selfie.

hun beder mig om at tage den. efter jeg har taget selfiet går jeg ind under fottorullen for at finde billedet.

men da jeg går ind i fotorullen, ser jeg denne her ,App ligende tin telefonen selv har lavet der hedder “sletter for nyligt”

jeg går ind under denne her “mappe” (hun ser intet) og finder længere nede et par nøgen billeder.

jeg lukker hurtigt mobilen og giver hende den tilbage, hun tjekker sin mobil og ser at mappen står åben og spørger meget seriøst om jeg har set noget, hvor jeg bare svare nej.

selve problemet består i at, billedet var taget på en meget dyster og trist måde hvor hun står i spejlet og kigger på sig selv på en trist måde.

jeg ved ikke om jeg skal snakke med hende om hvad jeg så eller jeg bare skal lade som ingen ting.

kan i hjælpe mig ?

Mvh. Mig 🙂

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år

Tak for dit brev. Hvor lyder du bare, som en sød og betænksom person. Andre ville måske have grint af billedet og vist det til resten af klassen og gjort pigen til grin, men du lagde istedet mærke til, at hun så trist ud og fik lyst til at hjælpe hende. Det skal du have stor ros for, og det kunne mange andre børn og unge lære meget af. 

Jeg tænker på, hvor godt du mon kender pigen? Jeg synes helt sikkert, du skal reagere på det på en eller anden måde. Nok ikke ved at snakke med hende om billedet, men ved måske at snakke lidt med hende sådan generelt og spørge lidt ind til hende, og på den måde måske prøve at finde ud af, hvordan hun går og har det? Du kan jo gennem den næste måneds tid prøve at være lidt mere opmærksom på hende. Kunne det mon være en mulighed? 

På denne måde kan du måske også lægge mærke til, om hun generelt virker mere trist? Gør hun det, kunne det måske også være en mulighed at snakke med nogle af hendes venner/veninder? Jeg tænker på, om du mon fx kunne sige til dem, at du har oplevet, at pigen har virket lidt trist på det sidste, og om de også har oplevet det?

Du/I kunne måske også overveje, hvordan I viser hende, at I bekymrer jer for hende. Måske kunne du spørge hende direkte, hvordan hun har det? Du kan også gøre noget sødt for hende, og fx smile lidt ekstra til hende, så hun føler sig set. Det kan vi alle have brug for engang i mellem.

Jeg synes stadig ikke, du skal sige noget om billederne, men holde det til en generel bekymring for hende. Som jeg læser dit brev, er du mest bekymret for, hvordan hun har det, og ikke så meget bekymret for selve nøgenbillederne. Er det mon rigtigt forstået?

Jeg håber, du kan bruge mit svar til noget. Hvis du har brug for yderligere svar, er du altid velkommen til at ringe eller sms'e til BørneTelefonen på tlf: 116111. Du kan evt. oplyse brevets ID nr, så kan rådgiveren se dit brev og mit svar. 

 De bedste hilsener og tanker fra BørneTelefonen

sociale medier

Sociale medier fylder meget i vores hverdag. Det er her hvor vi chatter, ringer, sender billeder og liker hinandens ting.

Er der noget, der gør dig usikker eller bekymret? Går du meget op i likes? Eller er dine private billeder blevet delt?

Prøv guiden her på siden og få hjælp trin for trin. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, prøve afstemningen eller se film om billeddeling.

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat