Kære pige Tak for dit bekymrede brev. Det lyder som om, det har påvirket dig meget, at du læste det brev her i BørneBrevkassen, som handlede om at modtage dødstrusler på telefonen. Jeg synes også, det var et voldsomt brev, og jeg kan godt forstå, at det kan sætte nogle tanker i gang hos dig også. Når jeg læser dit brev, lyder det som om, du måske godt vidste, at man helst ikke skal give sit telefonnummer til nogen, man møder på nettet..? Men nu er du kommet til det alligevel, og det er du ikke den eneste, der har prøvet. Det var godt, du turde skrive her til BørneBrevkassen. Jeg tænker på, om du mon ville kunne fortælle det til dine forældre? Jeg kender jo ikke dine forældre, og jeg ved ikke, hvordan de vil reagere, men jeg ved, at mange børn er bange for at fortælle deres forældre, når de er kommet til at gøre noget uforsigtigt - f.eks. at udlevere personlige oplysninger om sig selv på nettet. Når du går rundt og er så nervøs, som du skriver i dit brev, så har de måske allerede lagt mærke til, at du går og grubler over noget..? Måske ville det være en lettelse at få fortalt det til dem, så I kan få snakket om, hvad du går og er bange for - og hvordan de kan hjælpe dig? Når du læser mit svar, er der gået et stykke tid, og måske har du slet ikke fået beskeder eller opringninger fra nogen - det håber jeg ikke du har. Men skulle det ske, at nogen begynder at kontakte dig, så kan det godt være, at det bliver nødvendigt at skifte telefonnummer. I første omgang kunne du måske bede dine forældre svare, hvis nogen ringer fra et nummer, du ikke kender. Det kan godt være med til at "skræmme" dem fra at ringe igen. Hvis du modtager ubehagelige SMS'er, er det vigtigt, at du viser dem til en voksen, selv om du måske har mest lyst til at slette dem med det samme. Måske kan den voksne hjælpe dig med at finde ud af, hvem der skriver til dig, og det kan sikkert også være med til at berolige dig, at nogen ved hvad der bliver skrevet, så du ikke skal gå med tankerne helt alene. Hvis det er for svært at skulle fortælle dine forældre om det, kunne du måske starte med at fortælle det til en anden voksen, du føler dig tryg ved..? Måske har du en sød lærer, en venindes mor, en moster eller et andet familiemedlem, som du plejer at kunne tale godt med? Der er også den mulighed, at du kunne ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en af de søde rådgivere, som måske vil kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan få fortalt det til en voksen, som kan hjælpe dig. Kærlig hilsen BørneBrevkassen
