Kære pige på 12 år,
Hvor er det godt, du skriver til BørneTelefonen, når du har det sådan. Jeg kan godt forstå, du bliver bange, når du hører om det, der sker i Gaza og Israel. Det er skræmmende, og det kan også være svært at forstå.
Her på BørneTelefonen hører vi om voldsomme videoer og billeder, der er på sociale medier. Vi har også hørt om det du beskriver i dit brev.
Derfor er det rigtigt godt, at du passer på dig selv og gør, hvad du kan for at undgå at se ting, du ikke har lyst til.
Det er en god beslutning, som du kan være rigtig stolt af, at du har taget.
Måske kan du prøve at finde lidt ro i, at du allerede gør alt, hvad du kan for at undgå videoerne. Det er nemlig den tanke, jeg sidder med, når jeg læser dit brev.
Du virker virkelig som en stærk pige, der gør sig mange gode tanker om, hvordan du bedst kan passe på dig selv.
Skulle det ske, at du alligevel fik åbnet en video med noget uhyggeligt, så sluk. Det lyder måske lidt fjollet. Men nogle gange kan det faktisk være ret svært at slukke, når først man er begyndt at se en video, der skræmmer én.
Måske kender du også det?
Man kan næsten komme til at føle, at man skal se den færdig. Men det behøver du ikke.
Du må gerne lukke det ned, så du ikke får set mere, der gør dig bange. Og har du set noget, som har gjort dig forskrækket, så husk at tale med dine forældre om det. Ligesom du allerede gør.
Du skal nemlig ikke være alene med din frygt.
Selvom det måske ikke har kunnet fjerne din frygt for krigen, så er det rigtig godt, at du taler med dine forældre. Når man er bange, er det vigtigt, at man deler sin frygt med nogen omkring én, fx ens forældre.
Det kan også nogle gange være en hjælp, hvis man taler om det i klassen, hvor læreren også er med.
Måske har du allerede gjort det? Ellers kan det være en idé, at du prøver at fortælle din lærer, hvordan du har det. Måske du har mod på det?
Jeg er nærmest hundrede procent sikker på, at du ikke er den eneste i din klasse, der har det på den måde. Derfor er det måske også rart at tale med de andre om det, så I kan være der for hinanden.
Når de skræmmende tanker fylder dit hoved, kan du prøve at tage pauser fra dem.
Det lyder måske også nemmere sagt end gjort. Men med pauser mener jeg, at du skal prøve at lave ting, der gør dig glad og hjælper dig med at tænke på andre ting.
Du kan måske spille dit yndlingsspil, se en god serie eller invitere dine bedste venner på besøg. Tænk lidt over det. Det kan også være en gåtur i skoven med dine forældre.
Hvis du har brug for hjælp eller bare gerne vil have lidt distraktion, kan du også spørge dine forældre om hjælp.
Du kan sige noget så simpelt som:
“Jeg har brug for hjælp med at tænke på noget andet” eller “Jeg vil gerne blive distraheret lidt.”
Du er ikke alene
Husk, at selvom vi ikke altid kan forudsige, hvordan tingene udvikler sig, så er vi lige nu i Danmark, og det er et trygt og rart sted. Mange voksne passer på dig og gør alt, hvad de kan, for at sørge for, at Danmark forbliver sådan.
Når vi hører om krig, kan det gøre os bange, men det hjælper at snakke med andre om, hvordan vi føler. Det kan være rart at vide, at vi ikke er alene – også selvom frygten ikke går helt væk.
Derfor håber jeg også, at det har hjulpet lidt at fortælle os om dine tanker.
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive herind igen, hvis du har brug for det. Vi vil altid gerne tale med dig!
Kærlig hilsen BørneTelefonen
