Brev

Add dem på Snapchat?

Hej.
Jeg har tænkt over noget i lang tid…
Jeg har snap, og der r mange fra min klasse som jeg ikke har på snap. Jeg vil helt vildt gerne have hele min klasse/årgang på snap. Men vil det være mærkeligt at adde dem, bare sådan ud i det blå ?
Tak på forhånd!

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 14 år,

Tak for dit brev. Jeg er glad for at du skriver ind BørneTelefonen lige netop med dette spørgsmål, for det er meget aktuelt med sociale medier. I din alder, der foregår rigtig meget socialt liv på de digitale medier og på Snapchat.

I dit brev giver du udtryk for en tvivl omkring at adde alle dine klassekammerater, er det en tvivl som handler om hvordan de vil modtage din anmodning eller handler det mon om noget andet?

Du kunne eventuelt forestille dig, at du stod i klassen og ville række ud til hele din klasse/årgang, hvordan kunne du forestille dig, at de ville modtage det. Ville de blive glade for at du tog kontakt til dem og at de blev en del af et fællesskab? Hvis du forestiller dig, at de ville blive glade, så tror jeg bestemt også, at de ville takke ja på snapchat.

Jeg ser dit brev, som et udtryk for, at du gerne vil skabe en samhørighed omkring din klasse/årgang og det synes jeg lyder som en god ide. Du virker som en person, som har blik for fællesskabet og som ser en kvalitet i, at lære alle at kende. Det kunne være, at det ville smitte af på andre og at flere fik lyst til at række ud til alle i klassen.

Hvis du oplever, at du fortsat er i tvivl, så kunne du også dele dine tanker med en god ven eller din familie.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat