Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ufokuseret

Hej, jeg er en pige på 15 år.

Her på det seneste har jeg haft meget svært ved at koncentrere mig i timerne. Det skal lige siges at jeg normalt er en person der har meget let, ved at koncentrere mig, og altid laver det jeg skal. Men nu er jeg begyndt slet ikke at kunne fokusere, og jeg kan sidde i flere timer henne i skolen, uden at lave noget.

Nogle gange sidder jeg bare og læser det samme ord igen og igen, selvom jeg godt forstår det, og det ikke har nogen betydning for resten af teksten.

Det kan ske op til flere gange på en skoleuge, og det er noget der virkelig irriterer mig, da det går ud over mit skole arbejde. Hvis det først er sket, kan jeg ikke fokusere igen, uanset hvor meget jeg prøver.

Er det normalt, fordi jeg er teenager, eller kan det måske være et tegn på stress? Jeg har været inde i en lidt trist periode her på det sidste, så måske kan det have noget med det at gøre.

Jeg håber at i kan hjælpe, på forhånd tak.
Mvh. X

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære X,

Det lyder meget irriterende, at du har det ind i mellem er svært at koncentrere dig. Jeg kan godt forstå, at det påvirker dig og din skolegang. Men det er bare super flot af dig, at være opmærksom på det og forsøge, at ændre det. 
Når man er teenager, sker der en masse ting i kroppen og med ens interesser. Så det er helt normalt, at man kan være mindre fokuseret i nogle perioder. Du skriver, at det er meget svært for dig at finde tilbage til koncentrationen, selvom du virkelig prøver. Det kan være en idé at give dig selv et frirum, når koncentrationen driller lidt. Er der noget andet du har fokus på? Eller har du lige brug for en pause så du ikke presser dig selv unødigt - måske skal du gå en tur fx lade som om, du skal på wc (i skolen), drikke noget vand, spise lidt, fokuserer på din vejrtrækning  eller er der noget/nogen der forstyrrer dig, så skal du måske lige sige fra overfor det - lukke ned for det?

Du skriver også, at du har været inde i en trist periode og jeg tror, at du har helt ret i, at det godt kan have noget med det at gøre. Ved du selv, hvorfor du er trist og har du mon nogen at tale med? Det er rigtig vigtigt, at have nogen at tale med, når man er trist!  En veninde eller også gerne en voksen. Kan du mon tale med dine forældre om den slags, det vil jeg i hvert fald foreslå dig.

Jeg tænker også, at det kan være en god idé at tale med din lærer om koncentration. Måske kan han/hun hjælpe dig i situationerne. Måske kan I lave nogle særlige aftaler der gælder, når du blliver uforkuseret og har svært ved at vende tilbage.Måske har din lærer lagt mærke til, at der er flere der har det på samme måde. Måske er der også mere uro i klassen end tidligere?
Alle bliver ufokuseret engang imellem, og det er helt iorden. Men man skal øve sig i, og lære, at kunne vende tilbage til arbejdet, men det kan godt være svært i perioder.

Jeg tænker også på, om det er noget specifikt der forstyrrer dig. Internettet og mobil telefoner kan nogle gange trække lidt for meget opmærksomhed. Så hvis det er noget i den stil, der forstyrrer kan du jo arbejde på at bruge lidt mindre tid på det.

Jeg håber, at der kommer en løsning, så du igen kan føle at du er godt med i skolen. 

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat