Brev

Studietur.

Hej.

Dette er min første gang jeg skal ud og rejse alene (Hele vejen til istanbul), og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg har tre hoveddilemmaer:

1) Jeg går i en klasse, hvor alle drikker alkohol udover mig.

2) Jeg har aldrig rejst før og er virkelig bange for hvad der vil ske.

3) Jeg er VIRKELIG bange for at får hjemve.

Hvis vi starter med del 1. Jeg går somsagt i en klasse, hvor ALLE pånær mig drikker alkohol. Jeg har det virkelig dårligt med det, da jeg kender min klasse og ved at de ikke har nogen grænser. Jeg ved at Istanbul igen ikke er så sikkert et land, og er bange for hvad konsekvenserne for den her druk kan have. Desuden, har jeg alligevel ikke bare lyst til at sætte mig i hotelværelset og se film; det er ligeså meget min ferie som deres.

2) Har aldrig rejst før. Jeg er mega bange for hvad der kan ske. Der er ikke rigtig mere at uddybe.

3) Jeg har gennem mit liv oplevet en del situationer, der har medført til at jeg har fået hjemve. Jeg har i en periode ikke engang kunne sove hos min egen farmor og farfar, der bor 20 minutter væk fra hvor jeg bor. Det samme gøre sig gældende med resten af min familie + venner.

Jeg skal være væk fra d. 6 oktober til d. 11 oktober. Altså 6 dage, 5 overnatninger. Min største frygt er at jeg ikke vil kunne falde i søvn, eller værste tilfælde bryde sammen. Desuden. nu når jeg går i gymnasiet tør jeg ikke rigtigt fortælle nogen af mine klassemedlemmer om det her, da jeg er bange for at de i værste tilfælde vil begynde at grine. De er ikke særlig omsorgsfulde i min klasse. Jeg har altid være hende den “lille” pige, og har ikke rigtig lyst til at forstørre det rygte. Jeg sidder med et sidste ultimatum efterhånden og det er, at jeg overvejer at blive hjemme. Selvom jeg ved jeg vil fortryde.

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Tak for dit brev. Jeg er glad for at du har skrevet herind, for jeg kan godt læse at du har mange tanker omkring den kommende studietur.

Du beskriver i dit brev 3 ting som bekymrer dig omkring studieturen. Det første du nævner er, at alle i din klasse drikker alkohol undtagen dig, og at du er bange for, hvad konsekvenserne for deres druk kan have. Jeg tænker, om jeres klasselærer ikke har lavet nogen regler for, om der må drikkes på turen eller ej, og hvis der må, hvor meget det i så fald er..?? Istanbul ligger jo i et muslimsk land, så det vil nok ikke være smart, hvis de sejler døddrukne rundt!)

Jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at være hende, der bare sidder tilbage på hotellet, men jeg tænker, at du vel godt kan tage med dem hvis de skal i byen, og så bare lade være med at drikke, hvad tænker du om det..?

Nummer to ting du skriver om, er at det er første gang du skal ud og rejse, og at du er bange for hvad der skal ske. Du skriver selv, at der ikke er så meget mere og uddybe, og jeg tænker, at det måske er fordi du ikke har prøvet tingene før, at du bliver lidt bange..?
 
Jeg ved ikke om det vil være en hjælp for dig, men jeg kan prøve at forklare lidt om hvordan det kan være når man skal ud og flyve. Jeg ved, at der er mange som er bange eller anspændt over at skulle ud og flyve for første gang, fordi de ikke ved hvad det er der skal ske. (Måske er du godt klar over det, så springer du bare næste afsnit over.)

Det første der sker når man ankommer til lufthavnen er, at man skal hen til en skranke og aflevere sin bagage så den kan komme med flyet. Her skal man også vise sit pas og sin billet, og så får man et boardingpas udleveret. Et boardingpas er en billet til selve flyet, hvor der står hvor man skal sidde og hvornår flyet flyver. Derefter skal man igennem et sikkerhedstjek. Man skal gå igennem sådan en metalscanner, som bipper hvis man har metal på sig, det kan være enten mønter i lommen, et ur, eller et bæltespænde. Det er også her man sætter sin håndbagage op på et bånd hvor den så bliver lyst igennem. Derefter er man inde i det der kaldes toldfrit område, det er her man, alt efter hvilken lufthavn det er selvfølgelig, kan købe slik, parfume osv. Når tiden så nærmer sig flyafgang, kigger man på sit boardingpas for at se hvilken gate flyet holder ved. Når man kommer derhen skal man igen vise sit pas og sit boardingpas for at få lov til at gå ombord på flyveren. Når alle er kommet ombord og kaptajnen har fået starttilladelse, triller flyet ud for enden af startbanen, hvorefter det begynder at sætte fart på for til sidst at begynde at flyve. -
Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget, det er jo ikke sikkert, at selve flyturen er noget af det du er bekymret om…

Til sidst i dit brev skriver du, at du er bange for at du får hjemve. Jeg kan godt forstå, at det ikke er rart at skulle have hjemve, og jeg kan godt forstå, at du er bange for at det sker, når du aldrig har været af sted alene før. Jeg tænker, om det er noget du har snakket med dine forældre om..? Jeg tænker at det måske kunne være en idé, hvis I lavede en aftale om, at du kunne SMS’e hjem mens du var væk, hvis du nu fik hjemve..? Tror du at det kunne være en løsning..??

Jeg kan godt forstå, at du overvejer om du helt skal melde afbud til turen. Men har du prøvet at tænke på, hvor meget godt du vil få det, hvis du rent faktisk tager af sted og bare har en super god tur..? Eller selv, hvis der bliver nogle svære stunder på turen, så kan der jo sagtens OGSÅ være mange fede oplevelser, som du helst ikke vil gå glip af.

Måske kunne du fortælle en af dine lærere om, at du er lidt utryg og at du har overvejet at melde fra (evt. vise ham/ hende brevet til BørneBrevkassen) - så tænker jeg at han/ hun vil være mere opmærksom på, hvordan du har det... 
Måske kunne du fortælle en af dine lærere om, at du er lidt utryg og at du har overvejet at melde fra (evt. vise ham/ hende brevet til BørneBrevkassen) - så tænker jeg at han/ hun vil være mere opmærksom på, hvordan du har det... Jeg håber at du får en god studietur, og husk på at du altid er velkommen til at skrive herind igen, eller ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du nu for eksempel lige har noget du vil snakke om, inden I tager af sted. De bedste hilsner BørnBrevkassen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat