Brev

Ondt i maven

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 17-årige

Jeg kan virkelig godt forstå, at du fik lyst til at skrive herind. Det lyder hårdt, at gå rundt med ondt i maven over nogle uheldige kommentarer fra en veninde. Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig.

Mange kender det at nogle enkelte kommentarer kommer til at fylde meget i ens tanker. Man kan gå rundt og gruble over det i lang tid. Og måske har man endda svært ved at sove om natten, fordi det “sidder i kroppen”. Svære tanker kan også vokse sig større, og gøre at man får det fysisk dårligt. Jeg tænker, at det måske er noget af det, som du oplever for tiden.

Når nogle kommentarer rammer en, kan det være en god idé at sige fra. Du kan fx sige “hvorfor siger du det? det gør mig faktisk ked af det”. Nogle gange kan det man selv siger, blive opfattet på en helt anden måde hos den anden. Kan det tænkes, at din veninde ikke ved, at hun er kommet til at gøre dig så ked af det?

Følsomhed er faktisk en god og menneskelig egenskab. Det er en egenskab vi mennesker bruger, til bedre at sætte os ind i, hvordan andre mennesker har det. Samtidig kan det også være med til, at man selv måske reagerer lidt hurtigere på nogle ting, fordi der er noget som “trigger” en. Det kan være en svær balance.

Jeg kan høre, at du tænkt på nogle af din venindes kommentarer i noget tid. Måske har du også prøvet at glemme kommentarerne eller ikke tillægge dem nogen større betydning. Men det har ikke hjulpet.

Jeg tænker, at det ville hjælpe, hvis du snakkede med hende. Også selvom jeg godt ved, at det kan være en svær samtale at have. Jeg oplever nemlig ofte, at de svære følelser i sidste ende vil komme ud. Og så er bedre, at gøre det på et tidspunkt, hvor man har planlagt samtalen. Hvad tænker du mon om den mulighed?

Du kan også skrive det ned i et brev, og give det til hende, hvis det føles lettere.

Du kan fx starte samtalen/brevet ved at sige “jeg har tænkt meget over det du sagde dengang. Det gjorde mig faktisk lidt ked af det. Jeg er nemlig i tvivl, om hvordan jeg skal tolke det?”. Ved at give din veninde chancen for at omformulere, kan det gøre samtale lettere. Og det kan være en måde, at passe på jeres venskab.

Jeg håber meget, at mit svar kunne hjælpe. Hvis du har brug for flere råd eller en uddybbende svar, er du også meget velkommen til at ringe eller skrive ind på 116111. Så ser vi på, hvordan vi ellers kan hjælpe.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat