Brev

Skoleskift?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 13 år,

Tak for dit brev. Jeg kan godt læse, det er svært for dig at tage en beslutning om skole skift. Det jeg kan godt forstå er svært, for du ved, hvad du har lige nu, selvom du ikke er helt tilfreds med det, men du ved ikke, hvad du kommer ud i. Det kan tit være skræmmende at tænke på og kræver mod.

Jeg kan godt forstå, at det er en stor beslutning. Nye venner, nye lærere, ny kultur man skal lære at kende osv. Det kan alt sammen være en rigtig god oplevelse og en god fornyelse, hvis man er kørt lidt træt af det gamle og har, som du beskriver det, fået et dårligt image. Desværre kommer tingene ikke af sig selv. Hvis man flytter skole, kræver det ofte noget arbejde af en selv i starten, lidt som når voksen skifter arbejde, så er der også mange ting, de skal lære i starten.

Jeg synes, du har gjort dig mange gode tanker for og imod, som du beskriver flot. Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at det, der vejer mest hos dig for ikke at flytte skole, er din veninde, og det jeg godt forstå.
Men fordi du flytter skole, betyder det jo ikke, I ikke kan blive ved med at være veninder. Måske kan I, hvis du flytter skole, komme med nye input hver især til jeres venskab..?

Du spørger, om du skal vælge din veninde. Jeg tænker, det kan være følsomt, hvis kun du bliver på skolen pga. din veninde. Du skriver, dine veninde vil blive ked af det. Det er helt naturligt, at hun bliver ked af det, og det vil du måske også blive, selvom det er dig, der tager beslutningen, men det betyder ikke, I ikke kan få det godt på hver jeres skole. Det kan, hvis I aftaler det, blive nemt at følge hinandens liv tæt på med sms og Facebook. Måske kan det være en god hjælp for jer i starten, så I føler jer tæt på hinanden.

Du spørger, hvad du skal vælge. Jeg ved det ikke, det er en stor beslutning, du skal tage, som du ikke skal være alene om. Kunne det tænkes, du har en voksen som kender dig, og en som du har tillid til, som du fik til at hjælpe med at få det hele snakket godt igennem..? Nogle gang bliver det nemmere, når man får sat ord på det over for en voksen, som kan være med til at holde styr på det gode ved et skole skift og det mindre gode.

Du kan også prøve at ringe til BørneTelefonen 116 111, som er et gratis nummer, hvor der sidder voksne klar til at snakke.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat