Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skoleskift

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 12-årige pige

Det er mange tanker du går med og jeg kan godt forstå, at det fylder meget for dig.

Jeg har hørt fra andre unge, som skal skifte klasse, at det kan være rigtig svært. Man bliver måske adskilt fra dem man plejer at være sammen med. Det kan gøre at man bliver usikker på, om man får nye venner, som du selv skriver.

Jeg tænker på, om grunden til du overvejer at skifte skole, er den nye klasse du er kommet i? Jeg spørger, fordi jeg har snakket med mange andre unge, der har haft samme tanker lige efter, deres klasse blev splittet op. Det fortæller jeg dig, så du ved, at du slet ikke er den eneste, der får sådan nogle tanker. Det er meget naturligt.

Er du mon glad for din skole, og de lærere du har? Hvis du er det, så kunne det måske være en god ide at blive på skolen, som du er glad for? Du kender måske ikke de andre så godt, men det kommer du jo til, når I starter i den nye klasse sammen.

Jeg tænker, at dine lærere har lavet en fordeling af klasser ud fra, hvem der ville være gode at sætte sammen. Det kan være det kan give dig ro, hvis du spørger dine lærere hvilke tanker de har gjort sig ved at skille dig og dine veninder fra hinanden.

Måske kunne det være en god ide at fortælle en lærer om, hvordan du har det. At du bekymrer dig lidt over at skulle i en ny klasse? Mon ikke der også kommer nogle ryste-sammen-oplevelser efter sommerferien, hvor du får mulighed for at lære de andre at kende.

Jeg tænker også på, om du har snakket med dine forældre om det? En dag efter aftensmaden kan du måske sige; “Jeg går og tænker meget på de nye klasser. Det er rigtig svært for mig. Så svært at jeg tænker på, om jeg skal skifte skole. Kan vi snakke lidt om det?”

Det kan være en stor lettelse bare at få det sagt højt. Tit bliver man lidt mere rolig bare ved at sige det højt. Kunne du have mod på det?

En ny start på en ny skole kan også give mulighed for at starte på en frisk et helt nyt sted. Men det er også et stort skridt. Kender du mon andre der skal på en anden skole? Måske du kunne snakke lidt med dem. Du kan også se lidt mere om at skifte skole her: https://bornetelefonen.dk/skoleskift/

Det kunne være rigtig godt at tale med dine forældre og måske dine lærere om dine tanker og bekymringer. Nogle gange kan det hjælpe at få sagt det højt.

Jeg håber du kunne bruge rådene til noget. Ønsker dig alt det bedste.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat