Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

skolen

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit fine brev! Hvor er det godt, at du skriver herind og deler dine tanker og ønsker.

Jeg håber, at du ser mit svar og at jeg kan hjælpe dig videre.

Når jeg læser dit brev, kan jeg se, at du gør dig mange tanker om, hvordan du klarer dig i engelsktimerne. Jeg kan også læse, at du gerne vil være endnu dygtigere i timerne. Det er en rigtig god ide, og det er derfor super godt gået med +camp.

Mange børn oplever, at når skolen lukker ned eller bliver online, så er det en stor forandring for dem. Derfor kan jeg godt forstå, at din skoledag nu er helt anderledes end den plejer at være. Mange børn oplever også, at de ikke er sammen med deres venner på samme måde, og det kan godt blive en lidt mærkelig skoledag.

Faktisk er der rigtig mange børn og unge, som lige nu skriver, at de føler, at de er rigtig meget bagud i fagene. Nogle skriver, at de har løjet overfor deres lærere om, hvilke lektier de har lavet. Nogle er rigtig nervøse for karakterer. Nogle har ikke fået støtte, som de plejer i klassen, og er derfor gået helt i stå med læringen.

Jeg fortæller dig det her, så du ved, at du ikke er alene om at være nervøs og ked af for onlineskole. Det er du slet ikke.

Jeg tænker, at det er helt naturligt at blive nervøs i timerne. Du må huske på, at din skoledag har forandret sig, og I skal være sammen på en ny måde. Nogle gange kan man godt blive nervøs, hvis man skal prøve noget nyt eller gøre noget på en anden måde. Giver det mening?

Du skriver, at du gerne vil sige noget mere i timerne igen, og det kan jeg godt forstå. Det virker til, at du er glad for dine engelsktimer. Det er altid godt at prøve sig frem igen, også selvom man kan være usikker. Måske du har mod på at sige et lille ord eller en lille sætning som en start?

Jeg tænker også, at det er ret vigtigt, du får det sagt til dine forældre. Måske har du allerede talt med dem? Når jeg skriver sådan, er det fordi, at de måske kan hjælpe dig, når du bliver usikker eller ked af det.

Hvis I ikke har snakket om det før, kan du fx efter aftensmaden sige; “Mor/far, det gik så godt efter +campen i engelsk. Men nu går det ned af bakke. Jeg tror, det er corona og onlineundervisning. Men det gør mig rigtig ked af det, og jeg vil gerne have jeres hjælp til at sige noget mere i timerne.”

Det kan også være en god ide at tale med din lærer. Du kan enten gøre det sammen med dine forældre eller alene. Det er helt op til dig. Måske har du lyst til at vise det fine brev, som du har skrevet? Det er nemlig altid en god ide, at snakke om det. Det kan være, at din lærer kan støtte dig mere i timerne, hvis din lærer ved hvordan du har det?

Du kan altid skrive til din lærer over Aula og spørge, hvornår din lærer kan snakke. Så kan I aftale et tidspunkt, hvor I snakker i telefon, går en tur eller ses på computeren. Så kan du sige; “Jeg har det så svært med onlineundervisning. Jeg vil så gerne sige noget, men jeg bliver så nervøs for, at de andre griner. Jeg vil gerne have hjælp til at få det bedre med det.”

Jeg får også lyst til at sige, at det slet ikke er okay, du skal gå rundt og være bange for, at de andre griner. En klasse skal være tryg at være i for alle, og det er lærernes ansvar, at ingen griner af hinanden.

Hvis du har mod på det kunne du måske også tage en snak med din lærer om, at det faktisk er rigtig utrygt i klassen – hvis det er sådan, du føler det. Kan du følge mig?

Jeg håber, at mine svar kan hjælpe dig og at du har mod på at sige lidt i timerne igen. Det tror jeg i hvert fald på, at du kan. Du har allerede taget et stort første skridt ved at åbne op overfor mig. Jeg hepper på dig!

Du er altid velkommen til at skrive ind igen, eller ringe til BørneTelefonen på tlf 116 111.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat